- VINE
- ØL
- SPIRITUS
- GAVER
- ØVRIGT
- SMAGNINGER
-
NYHEDER
- SMAGEKASSER & KASSEKØB
- FRIT VALG 75,-
Spanien
Spansk rødvin har en lang historien bag sig og er kendt og elsket over hele verden. Arkæologer har fundet spor af druekerner så langt tilbage som år 4.000-3.000 f.Kr. På trods af dette, så har udbuddet været ret begrænset indtil nogle år før årtusindeskiftet, og siden har den spanske vinindustri modtaget den ene nye vinstjerne efter den anden.
Spanske rødvine fremstilles primært af druesorter som: Tempranillo og Grenache/Garnacha. Men ligesom i resten af verden eksperimenteres der med de internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot.
Her finder du et sort udvalg af spanske rødvine fra følgende populære områder som: Ribera del Duero, Rioja, Rueda, Valencia, Castillo de Leon samt Navarra. Af spændende populære vine kan vi nævne: Glorioso Crianza og Reserva, Venta del Puerto No. 12 og No.18, samt høj kvalitetsvinene fra Hacienda de Monasterio og Flor de Pingus.
-
Mallorca
Mallorca.
Son Prim eventyret går tilbage til starten af 90’erne, hvor Jaime Llabrés beplantede et lille stykke land på Mallorca – nærmere bestemt Pla de Mallorca på den centrale del af øen. Her forsøgte han sig med blandt andet Merlot, Cabernet Sauvignon og Chardonnay bare for at se, om stokkene kunne trives i den lerholdige jord.Det kunne de i dén grad og i 2003 startede Jaime Llabrés og resten af hans familie at producere vin på kommerciel basis. Sådan er det også den dag i dag. Det er et gennemført familiedrevet foretagende, som i 2014 renoverede vingården efter alle kunstens regler. På det tidspunkt havde man opnået ganske stor succes. Og de nye faciliteter muliggjorde at man kunne tage næste skridt opad – helt op i toppen af Mallorcas vin.
Én ting er vinenes meget høje niveau. Noget andet er de uhørt lave priser, som familien sælger dem til. Når eksperter smager vinene blindt, er ingen uenig om kvaliteten. Til gengæld skyder de næsten alle som en helt skævt, når det kommer til prislappen. Så her er virkelig muligheden for at gøre en tæt på kriminel god handel!
- Rioja
Det spanske klima er betydelig varmere end det franske, så vinene her kommer ikke til at mangle sol og varme. Tværtimod anlægges mange vinmarker i højden, på skråninger eller ved kysten, for at kompensere for netop varmen.
Spanske vine har altid være kendt for at være rustikke og præget af fadladring. De tre centrale klassifikationer indenfor fadlagring: Crianza (minimum fadlagring 6 måneder / totallagring 2 år), Reserva (minimum fadlagring 1 år / totallagring 3 år) og Gran Reserva (minimums fadlagring 1,5 år / totallagring 5 år). Når det er sagt, så er en Gran Reserva ikke nødvendigvis bedre end en Reserva, det er et spørgsmål om, hvilken type vin, man fremstiller.