Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Portugal er på vinsiden stærkt præget af traditioner og her kan man, som det eneste europæiske land, den dag i dag stadig se druerne blive trådt på med bare fødder eller blive udgæret i store lerkrukker. I 1986 blev Portugal medlem af EU, det betød en massiv tilførsel af kapital og moderne teknikker, hvilket har haft en stor betydning for produktionen af vin.

I dag finder man både store mængder af glimrende hverdagsvine samt fremragende flasker fra især mindre ejendomme. For tiden fører vi kun få portugisiske rødvine. Den populære og kendte "CV" af virkelig høj kvalitet og højt vurderet af selveste Robert Parker, samt to vine fra "Cortes de Cima" i to forskellige prisklasser.

Sorter resultater:

Cortes de Cima Tinto 2017 Vinho Regional Alentejano Portugal

* Elegant, harmonisk og velafbalanceret portogusisk rødvin. 

Denne vin er produceret af 40 % Aragonez (også kaldet Tempranillo), 35 % Syrah, 15 % Touriga Nacional og 10 % Petit Verdot druer, der er dyrket i Alentejano regionen i Portugal. Vinen har været lagret 12 måneder på 70 % franske og 30 % amerikanske egetræsfade. Det er en fantastisk vin med en flot rød farve og en delikat duft af modne frugter og krydret vanilje. Den er fyldig, silkeblød og med en intens frugtsmag efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag. Denne harmoniske og velafbalancerede vin er særdeles velegnet til vildt, oksekød, lam og svinekød samt kraftige oste. Det er en elegant vin, der med velbehag kan drikkes nu, men den har samtidig et godt henlægningspotentiale.

Den familieejede vingård, Cortes de Cima, ligger tæt ved Vidigueira i Portugals Alentejano region, midt imellem Lissabon, Algarve og Sevilla. Vingården har været i familiens eje siden
1988 og råder over 400 hektar, hvoraf 140 hektar er beplantet med vin, 50 hektar med oliventræer og de resterende hektar bruges til genplanting af kork, egetræer, fyr og johannesbrødtræer. Druerne vokser på skråningerne af det 400 meter høje bjerg - Serra do Mendro - og de nyder godt af regionens mange solskinstimer og det varme og tørre klima, der bliver tempereret af den kølige brise fra Atlanterhavet. De ældste vine blev plantet i 1991, og det er en af disse marker, der har lagt navn til vingården. Cortes de Cimas filosofi er at lave vine, der er en fornøjelse at drikke, og så lægger de stor vægt på bæredygtighed og genbruger så mange materialer som muligt.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14 % Alkohol.

149,00DKK 179,00DKK (spar 30,00DKK)

CV Douro DOC 2012 Curriculum Vitae Cristiano van Zeller

CV er en vin, der - foruden at kandidere som Portugals bedste rødvin - også er en så markant vin i Cristiano van Zellers & winemaker Sandra Tavares' vin-liv, at vinen kun kunne navngives "Curriculum Vitae". Druerne kommer fra Rio Torto fra en mark med ekstremt gamle vinstokke (ca. 80 år). Her findes et virvar af forskellige druesorter ("field blend"), en beplantningsmetode man brugte i gamle dage, der sikrede et stabilt høstudbytte. En nyttig sidegevinst er en kompleksitet i den færdige vin, der er svært at opnå i den moderne verdens øgede fokus på monovarietal-vine. Druerne fodtrædes i kar, hvor de knuste druer hygger sig, inden gæringen starte delvist i kar og delvist på tank. Efter gæringen lagres størstedelen af vinen på 22 måneder gamle barriques, primært fra Seguín Moreau og Taranceau, hvilket sammen med den forsigtige ekstraktion har giver fantastiske tanniner med en modenhed, der kun findes i verdens største vine. 

Duft og smag har en sympatisk kombination af røde bær, mørke kirsebær, modne skovbær, violer samt eg af kvalitet. Smagen er afstemt fyldig og perfekt koncentreret uden behovet for at være en larmende vin, der skal gøre opmærksom på sig selv! Derfor er det også en fornøjelse at drikke vinen, der med sine ultra-fine tanniner og enorme længde giver sublim nydelse allerede. Der er dog et enormt henlæggelsespotentiale i vinen, så man kan roligt gemme flasker i kælderen et par årtier uden at frygte noget. Den stærkt begrænsede produktion leveres i liggende 6-stk trækasser med skydelåg og brændt logo - en værdig sarkofag til dette vin-monument.

En kasse indeholder 1 flaske - 75 cl. 15,5% Alkohol

 

599,00DKK 645,00DKK (spar 46,00DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler