Meursault 1er Cru Santenots Domaine Monthelie Douhairet Porcheret

699,00DKK 795,00DKK (spar 96,00DKK)
Model/varenr.: 1104763

Meursault 1er Cru Santenots Domaine Monthelie Douhairet Porcheret 2020 grænser helt op til Volnay Cailleret.

Mineralsk præcision og disciplineret fedme er nøgleord for denne Meursault 1er Cru. Det er en fokuseret, spændstig vin med et godt henlæggelsespotentiale.

Vinene her både gæres og lagres på egetræ – i dette tilfælde godt et år i beherskede 10 % ny eg. Bl.a. af denne grund er dette ikke ødsel, tung Meursault med træskostøvler på.

Monthélie Douhairet Porcheret Meursault 1er Cru Santenots er en fokuseret, mineralsk sag med citrus, hvide blomster, mandler, kalkede mineraler og en anelse af den fedme, der vil tage til med yderligere flaskelagring.

Druer: 100% Chardonnay
Vinområde: Meursault
Region: Bourgogne
Lagring: 12 mdr. på lokal eg, 10% nyeg.
Alkohol: 14,5%
Serveringstemperatur: 12-15 grader

Husk at ilte vinen meget grundigt, hvis den drikkes ung. Den nydes tempereret – i omegnen af 12-15° synes passende. En stegt kylling med sprødt skind vil være en herlig partner til vinen, men også skindstegt fisk passer godt. Med modenhed i flasken kan man introducere lidt svampe og fløde i maden – især flødestuvede morkler er fantastisk sammen med lagret Meursault.

Domainet med det lange navn er et lille familiebrug på 6½ hektar, fordelt på parceller i Monthélie, Meursault, Volnay og Pommard. Cataldina Lippo og Vincent Monfort overtog domænet i 2014 efter Cataldinas bedstefar, André Porcheret, der foruden rollen som vinmager her har bestredet positioner hos Hospices de Beaune og Lalou Bize Leroy, da sidstnævnte omlagde til biodynamisk drift, længe før den slags blev moderne.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk