Populær
-20%

Riesling M Spätlese - Weingut Von der Mark Baden

119,00DKK 149,00DKK (spar 30,00DKK)
Model/varenr.: 140 0022

Riesling M - Spätlese - Weingut Von der Mark, Baden 2021

Her har vi vinen til alle dem, der ikke bryder sig om tør vin. Og vi har vinen til alle de retter, der har et strejf af sødme eller er let krydrede. Stegt kylling med sur-sødt og brunede kartofler. Uovertruffen til alle de orientalske retter med grøn eller gul karry, til chili con carne (ja, hvidvin! Rødvin smager godt til fyldige retter, men ikke til stærke retter), til chilimarinerede rejer, sushi, kylling i karry – og som det helt store chock: Riesling Spätlese er et bedre valg til julemaden med sød rødkål og brunede kartofler end nogen rødvin. Prøv selv, gerne side om side.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  12,5 % Alkohol.

Jürgen Von der Mark har arbejdet som konsulent for kooperativet i Oberkirch siden 1996. De indgik fornylig en aftale, der giver Jürgen frie tøjer til at etablere en "Premium range". Jürgen får, mod forventning, ansvaret for såvel den vitikulturel konsultering, som for udvælgelse af frugt, høstteknik, vinifikation og markedsføring. Han havde forventet at få et afslag, men sådan skulle det ikke gå.

Jürgen fremstillede den første Pinot Noir og Pinot Gris i 2008, og i 2014 kom de to Rieslinger med i "Premium programmet". I 2016 kommer der yderligere en Pinot Blanc til. På nuværende tidspunkt er der således 5 "Premium vine" i serien Von der mark.

Markerne er beliggende i det nordlige Baden, i Rhindalen overfor Strassbourg på den franske side i Alsace. Her, i området Ortenau i bjergområdet omkring Schwarzwald, har jordbunden et højt indhold af granit og terrænet er stejlt, hvorfor både dyrkning og høst kun kan gøres ved håndkraft. Derved behandles druerne ekstra nænsomt. Klimaet i dette område er absolut gunstigt med varme dage og kølige nætter, derved modnes druerne meget fint på de beskyttede, sydvendte skråninger. 

Vinificeringen foregår et langt stykke hen af vejen som med domænevinene, der anvendes dog rustfrit stål til de hvide vine i modsætning til Pinot Noir, der udelukkende lagres i op til 12 måneder på brugte fade. Det er værd at bemærke, at alle vinene vinificeres delvist uden tilsætning af gær, hvilket er en højst usædvanlig praksis for et kooperativ, hvor normen oftest er sikker, industriel vinfremstilling. Von der Marks meget høje tekniske niveau muliggør en stor fleksibilitet, så den særlige karakter ved hver årgang kan tilgodeses i processen. Det betyder, at hvis årgangen byder på stor modenhed, kan en større del af druerne vinificeres i hele klaser for at bidrage med friskhed og aromatisk intensitet. Er årgangen derimod let, er det muligt at modne druerne inden presning. Kræver årgangen pludselig en meget hurtig indhøstning på grund af klimatiske forhold, er vingårdens kapacitet rigelig stor til at håndtere hele høsten på én gang.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk