Rom er ikke længere en drik, man kun forbinder med rom og cola. I dag fås mange forskellige kvalitetsrom, som sagtens kan nydes alene eller sammen med en kop kaffe og et stykke sødt. Rommen stammer fra Sydamerika og er lavet på sukkerrør, og det varme klima, den bliver fremstillet i, gør, at lagringsprocessen er markant hurtigere end ved f.eks. cognac. Selvom alkoholprocenten i rom ligger næsten lige så højt som i andet spiritus – f.eks. whisky og gin - så har rommen en mere sød smag, og er derfor ofte også nemmere at begynde at drikke. Rommen nydes dog på samme måde som en god whisky – ved stuetemperatur og gerne i et tulipanformet glas. Hos Slagelse Vinkompagni finder du et stort udvalg af rom i mange forskellige prisklasser og med stor variation i smagen, og vores personale står altid klar til at hjælpe dig med at finde en god rom til kaffen eller desserten.