- Forside
- SPIRITUS
SPIRITUS
-
Bitter
Er du til bitter spiritus i særklasse så er du kommet til det rette sted. På denne side har vi samlet et bredt udvalg af bitre lækkerier og vi har garanteret lige det, du er ude efter. Vi forhandler blandt andet Harald Blåtands Vikingedram, der bygger på Braunsteins frugtige brændevin og som er tilsat hele 18 forskellige urter, samt tørrede rødder og lækre bær. Er du mere til den klassiske Nordsøolie så kan du få et gensyn her hos Slagelse Vinkompagni. Vi har også den krydrede Molbo bitter. Dette er blot nogle eksempler på vores samlede sortiment og vi opdaterer jævnligt udvalget med bitter spiritus fra de helt store producenter. Se nærmere på alle vores varianter nedenfor og giv en skøn værtsgave eller fejr en særlig begivenhed med et af vores udsøgte produkter. Kunne du tænke dig at høre mere om specifikke produkter eller har du spørgsmål vedrørende udvalget, er du meget velkommen til at kontakte os.
-
Calvados / Brandy
Her hos Slagelse Vinkompagni kan du altid finde et varieret udvalg af udsøgt spiritus at gå på opdagelse i og i den forbindelse kan vi naturligvis tilbyde calvados i særklasse. Med denne franske æblebrændevin kan du give dine gæster en lækker smagsoplevelse og calvados er desuden oplagt som en særlig gave til en du holder af. Vi ønsker at kunne tilbyde vores kunder det bedste af det bedste og vi forhandler derfor kvalitetsbevidste mærker som Meslon, der står bag adskillige populære varianter. Vores sortiment af calvados byder derudover på flasker i flere forskellige størrelser og som altid er vores priser i bund. Lyder det som noget for dig så kan vi anbefale at du ser nærmere på alle dine valgmuligheder lige her. Hos Slagelse Vinkompagni er vi altid glade for at hjælpe dig frem til den helt rigtige æblebrændevin så har du spørgsmål angående vores sortiment, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Brandy Solera...
-
Cognac
Cognac bliver – som navnet antyder – fremstillet i Cognac-distriktet i Frankrig og er en brændevin lagret på egefade. Smagen af cognac præges af lagringstiden og typen af egefade brugt i processen, og en god cognac bliver kun bedre af at ligge. Den gyldne drik kan nydes efter maden, f.eks. til en kop kaffe og et stykke lækkert chokolade. Cognac skal ikke køles ned, men nydes bedst ved stuetemperatur – man kan evt. varme den lidt med hånden, når man sidder med den i glasset. Herved får man glæden af aromaen og de mange smagsindtryk, som en kvalitetscognac giver. På denne side kan du se vores udvalg af cognac, og hvis det er nyt for dig at købe og drikke cognac – eller du bare har svært ved at vælge – står vi selvfølgelig klar med råd og vejledning, så du kan få den helt rigtige flaske med hjem.
-
Gin
Gin er blevet enormt populært i Danmark i de seneste år, hvilket også afspejles i vores udvalg af kvalitetsgin – glem alt om gransmag! En gin vil altid være tilsat enebær, men derudover fremstilles gin med mange forskellige urter - f.eks. er den populære Monkey 47, som navnet antyder, lavet på 47 forskellige urter og smagsgivere. Man kan bare på lugten fornemme de mange forskellige smagsindtryk, man får ved en rigtig god gin. Gin kan nydes med en god tonic, som vi også har et godt udvalg af hos Slagelse Vinkompagni, men smager også dejligt kun med isterninger og en skive lime, agurk eller måske æble alt efter den specifikke gins ingredienser. Du kan bestille online, eller vi kan vejlede dig i butikken, hvis du har brug for mere hjælp til at vælge en ny gin – måske som en gave eller til hylden med gin hjemme hos dig selv.
Hvordan finder du den bedste Gin ? - klik her og læs vores lille guide til at vælge den BEDSTE GIN! -
Tonicvand
Det er svært at sige gin uden at sige tonic, og hos Slagelse Vinkompagni har vi et spændende udvalg af god tonic til din kvalitetsgin. Gin og tonic blev oprindeligt drukket af britiske soldater, som var udstationeret i Indien. Indholdet af kinin i tonic holdt myggene væk, og for at forbedre smagen af den bitre tonic tilsatte soldaterne gin. I dag er smagen heldigvis forbedret og den rette tonic kan være med til at fremhæve smagen i din gin – f.eks. kan en tonic med citron understøtte smagen i en gin, som har citron som en af sine ingredienser. Hos Slagelse Vinkompagni finder du kun kvalitetstonic, som vi selv med glæde ville blande i vores gin & tonic og nyde før middagen eller efter. Vi vejleder selvfølgelig gerne i, hvilken tonic du skal vælge til din gin, og hvordan du blander en perfekt gin og tonic.
-
Grappa / Eau-de-Vie
Eau de vie er oprindeligt fransk, betyder ordret ”livets vand” og kan betegnes som frugtbrandy. Hvor grappa er lavet på vindruer, er eau de vie lavet på andre typer frugt – du kan finde begge dele hos os i Slagelse Vinkompagni. Selvom eau de vie er et fransk udtryk, så produceres frugtdrikken også i mange andre lande under andre navne som absint og den danske version - brændevinen. Hos Slagelse Vinkompagni sælger vi dansk brændevin lavet på kirsebær fra Aqua Vitae Sydfyn – et destilleri som har specialiseret sig i eau de vie. Hvis du er mere til den franske eau de vie, så finder du også disse hos os, f.eks. i en udgave lavet på pære med en ægte pære i flasken! Kontakt os eller kig ind i butikken for yderligere vejledning af vores professionelle personale om dit næste eau de vie-køb.
-
Likør
Likør er en sød, alkoholisk drik, som i modsætning til f.eks. gin og whisky ikke bliver lagret under fremstillingen, men i stedet hviler, mens smagsgiverne trækker ud i alkoholen. Herhjemme kender vi især likøren i form af cremelikører og Aperol, men den findes i mange varianter og du finder et bredt udvalg hos Slagelse Vinkompagni. Mange likører er lækre for sig selv som en kølig og forfriskende afslutning på et måltid – her kan f.eks. nævne limoncello, som er en frisk og sød citronlikør, du altid vil blive præsenteret for efter et godt måltid i Italien. Likører vil også ofte kunne bruges som ingrediens i drinks – prøv f.eks. en kaffedrink med cremelikør eller en syrlig margarita med Grand Marnier. Hos Slagelse Vinkompagni har vi likører til enhver smag, og du er velkommen til at kigge forbi butikken og få hjælp af vores kompetente personale til at vælge en likør, som glæder lige præcis dine smagsløg.
-
Rom
Rom er ikke længere en drik, man kun forbinder med rom og cola. I dag fås mange forskellige kvalitetsrom, som sagtens kan nydes alene eller sammen med en kop kaffe og et stykke sødt. Rommen stammer fra Sydamerika og er lavet på sukkerrør, og det varme klima, den bliver fremstillet i, gør, at lagringsprocessen er markant hurtigere end ved f.eks. cognac. Selvom alkoholprocenten i rom ligger næsten lige så højt som i andet spiritus – f.eks. whisky og gin - så har rommen en mere sød smag, og er derfor ofte også nemmere at begynde at drikke. Rommen nydes dog på samme måde som en god whisky – ved stuetemperatur og gerne i et tulipanformet glas. Hos Slagelse Vinkompagni finder du et stort udvalg af rom i mange forskellige prisklasser og med stor variation i smagen, og vores personale står altid klar til at hjælpe dig med at finde en god rom til kaffen eller desserten.
-
Sherry
Sherry er en hedvin, som kun bliver fremstillet ét sted i verden: I trekanten mellem de sydspanske byer Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María. Det spanske navn for vinen er Xerez, som på engelsk – og dansk – er blevet til sherry. Det specielle ved vinen er, at den lagres på fade, som ikke fyldes helt op. Herved dannes et lag af gær, som beskytter vinen mod iltning og mindsker sukkerindholdet. Sherry fås både i helt tørre og meget søde versioner, og hvor den tørre sherry er oplagt i en kold udgave til de spanske tapas, så er den søde sherry god at nyde sammen med osten eller desserten, måske som et lækkert alternativ til portvin. Hos Slagelse Vinkompagni hjælper vi dig gerne videre med dit sherrykøb – kig gerne ind i butikken i Slagelse, hvor vores medarbejdere står klar med gode råd og vejledning.
-
Snaps - Akvavit
I Danmark er julens sociale sammenkomster og især julefrokoster nærmest synonym med snaps og akvavit. Hvor akvavit skal have en smag, som er præget af dild- eller kommenfrø og indeholde mindst 37,5 % alkohol, så er snaps ikke en beskyttet titel, og kan bruges om al spiritus med tilsat smag. Snaps er en nordeuropæisk brændevin, og i Danmark har vi en tradition for fremstilling af brændevin, som kan spores helt tilbage til 1200-tallet. Den danske snaps passer rigtig god til den fede, danske julemad, og hvis man rigtig vil nyde sin snaps, er det en god idé at nippe til den under maden. Hos Slagelse Vinkompagni fører vi den klassiske akvavit, som de fleste kender og elsker iskold til julefrokosten, men hvis du har lyst til at prøve en lidt anderledes snaps, så er vi også leveringsdygtige i snapse lavet på bl.a. porse, blåbær og appelsin.
-
Vodka
Vodka har tidligere udelukkende været en spiritus, man har brugt i drinks, men denne opfattelse er ved at ændre sig. Vodka kan bruges til et væld af lækre drinks, men en god vodka kan også drikkes rent. For at få den optimale smagsoplevelse ud af en vodka, skal den helst have en temperatur mellem 7-14 grader. Så selvom det er nemt at lægge vodkaen i fryseren, så har den bedst af en plads i køleskabet, da den rette temperatur vil få vodkaens sarte noter og aromaer til at træde rigtig frem. Vodka er værd at prøve som et alternativ til snapsen, når der står smørrebrød eller julemad på menuen, og den er selvfølgelig også oplagt i en drink – prøv f.eks. en Headless Horseman, som består af vodka, lemon bitter, ginger ale og appelsinskiver. Enkelt og lækkert. Hos Slagelse Vinkompagni hjælper vi dig gerne på vej med købet af din næste vodka.
-
Whisky
Whisky bliver traditionelt forbundet med Skotland, men selvom størstedelen af den whisky, vi sælger hos Slagelse Vinkompagni, er fra kiltens hjemland, så tilbyder vi også irsk og amerikansk whisky. Processen ved fremstilling af whisky og øl ligner meget hinanden, men destillering og lagring er anderledes, og whisky opbevares som cognac oftest på egefade. Man kan vælge at drikke sin whisky med eller uden en mixer, men en god, smagfuld whisky skal helst drikkes ”neat” – altså uden isterninger og uden at blive blandet op. Vi forhandler whisky med mange forskellige smagsudtryk, så spørg os gerne til råds, hvis du er i tvivl om, hvilken whisky, du skal vælge. Vi har whisky fra den syrlige, lette ende over den bløde til det mere tunge smagsudtryk. Du er altid velkommen til at komme ind i butikken i Slagelse og få kompetent vejledning af vores medarbejdere.
-
Drinks mixer
Hvis du har købt en god gin, vodka eller rom, er det selvfølgelig altid muligt at drikke den rent og nyde smagsnuancerne i en kvalitetsspiritus. Men nogle gange er det også lækkert med en drink eller cocktail, og Slagelse Vinkompagni har et bredt udvalg af kvalitetsmiksere til din drinksaften. Når du mikser din gin og tonic, er det ikke ligegyldigt, hvilken tonic, du putter i, da én type gin kan smage bedst sammen med en tonic med toner af agurk, mens en anden gin bliver ekstra god med en tonic præget af citrussmag. Hvis du har lyst til lidt mere avancerede eller farvestrålende cocktails, så fører vi også et udvalg af sirup, sour blanding, cordials og limonade. Kig ind i vores butik i Slagelse og få hjælp af vores dygtige medarbejdere til at finde gode miksere og nye drinkskombinationer til din næste fest.
- Vermouth
- Øvrige Spiritus / Spirits drink