Populær
-9%

GlenDronach Peated - Single Highland Malt

449,00DKK 495,00DKK (spar 46,00DKK)
Model/varenr.: 995 2298
GlenDronach Peated - Single Highland Malt.

For GlenDronach er det helt utraditionelt at producere røget whisky. Og dette er den første af sin slags i nyere tid. Det er en meget harmonisk, røget, frugtrig og afbalanceret singlemalt. En dejlig whisky-oplevelse!
Whiskyen har en flot strågul farve. I næsen fornemmes dejlige aromaer af modne stikkelsbær med kanelsukker og med et lille twist af citrusfrugter.

De delikate og sarte røgede undertoner fører tankerne mod ulmende og rygende egetræ samt maltede toner med en lille antydning af vanilje og karamel.
I smagen kommer der krydrede toner med egetræ, blomster og lynghonning og et lille dejligt aftryk af hvid peber. Eftersmagen er dyb med lille tørv og røg toner. Whiskyen er i sin heldhed et dejligt sammenrand af sprøde frugter og den maltede klassiske højlands karakter forenet med blid tørv/røg-toner. En anderledes og forfriskende GlenDronach.

En kolli indeholder 6 fl. - 70 cl. - 46% alkohol.



GlenDronach - den sovende kæmpe.
Kvalitetsmæssigt er GlenDronach en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de bedst kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDroncah bedst kendt blandt whisky entusiaster verden over. Som i mange andre lignende situationer, havde de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra var blot tænkt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer.

Med årtiers forsinkelse er tiden nu imidlertid inde til at GlenDronach indtager en position blandt de allerbedste og mest agtede Single Malts i Skotland. Den nuværende ejer - Billy Walker - har ikke kun overtaget et fantastisk veltrimmet - og i bedste forstand - et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der er helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach ligger et utal af interessante fade. Sherry butts, sherry puncheons, hogsheads og quarter casks i massevis. Der er virkelig lagerpotentiale til mange spændende aftapninger i de kommende år.
Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk