Benromach Organic - Speyside Singlemalt
Benromach Organic er den første single malt whisky, der er certificeret 100% økologisk af The Soil Association. The Soil Association er Englands førende organisation for certificering af økologiske varer. Organisationens mærke for økologi sammenlignes med den danske betagnelse for økologi, Ø-mærket. Benromach Organic har fra starten været en kæmpe succes i mange lande og efterspørgelsen er derefter.
Den har en gylden ahornsirup farve. I duften kommer en intens sødmefuld brændt eg og malt. Den er meget kompakt og robust. Bag fadkarakteren findes sensommer pærer, ferskner og ananas med en frisk og sødmefuld duft. En meget let og flygtig røg anes bagerst i næsen. I smagen kommer der en god fast maltsødme og vanilje oversvømmer munden. Smagen fra det friske egetræ blander sig med kakao og rosiner. Tørret frugt, sukat og orange udvikler sig i en lang karakterrig eftersmag, sammen med en let tør og brændt røg. Blød og meget fyldig maltwhisky. Brugen af jomfruelige friske amerikanske egefade bidrager med en meget rig karakter, robusthed og farve.
En kasse indeholder 6 flasker, 43% alkohol - 70 cl.
Benromach Distillery
Benromach er grundlagt i 1898 og blev købt - nogle vil mene reddet - af Gordon & Macphail i 1993. Et omfattende geninstaleringsprogram blev sat i værk og i netop 1998 kunne Prinsen af Wales foretage den officielle genåbning af destilleriet. Benromach har med en årsproduktion på kun 150.000 liter, eller ca. 20 tønder om ugen, Speysides mindste destilleri. På Benromach har Gordon & Macphail fra 1998 sat tørvenivaeuet op til at ligge mellem 8-10 ppm, hvilket rent faktisk var tørveniveauet i gamle dage.
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |