Populær
-15%
udsolgt-label

Podere Ruggeri Corsini ARMUJAN Barbera d´Alba DOC Superiore

170,00DKK 200,00DKK (spar 30,00DKK)
Model/varenr.: 120 0103

Podere Ruggeri Corsini ARMUJAN Barbera d´Alba DOC Superiore 2017

* En lækker og smagfuld vin, der er en stor oplevelse.

Vinen har en smuk rubinrød mørk farve. Det er en frugtrig vin med smagstoner af modne sorte kirsebær, hindbær og modne blommer, grønne urter, fyldt med aftonede mineraler, lidt fadtoner, samt en meget lang og godt integreret finish.

Vi anbefaler, at du åbner vinen en times tid før servering, så den får mulighed for at udfolde sig. Serveres ved 15-16 grader til grillet svinekød, oksekød, fjerkræ, vildt, krydret mad, italienske pastaretter med svampe, risotto, kraftigere bløde oste eller et godt glas vin i utide. 

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  15 % Alkohol.

 

Ruggeri Corsini-vingården blev grundlagt i 1995 af Loredana Addari og Nicola Argamante - på baggrund af en passion for landskabet og en kærlighed til gode vine. Loredana og Nicola har begge en uddannelse indenfor landbrug med speciale i vinavl og ønologi.

De besluttede at ændre deres liv, forlod deres arbejdspladser og købte en lille ejendom, der kun producerede druer i provinsen Cuneo, i Monforte d'Alba i hjertet af Langhe.

Ruggeri Corsini vingården er familiedrevet og drives og håndteres af familien selv også Loredanas bror Lorenzo er med foretagendet. Navnet "Corsini" stammer fra den lille landsby Monforte d'Alba, hvor man kan beundre de gamle stenhuse. Mens navnet "Ruggeri" er Nicolas moders efternavn - hun troede på dem og hjalp dem med at opnå deres drøm og det var også hende, der finansierede lanceringen af ​​ejendommen.

I begyndelsen omfattede produktionen kun de klassiske Langhe vine som Dolcetto d'Alba, Barbera d'Alba og Barolo, der i løbet af årene er udvidet til også at omfatte andre Langhe vine, nye rødvine, en rose og en hvidvin. I 1996 producerede de 6000 flasker, hovedsagelig solgt i udlandet. Eksporten til USA begyndte i 1997, senere spredt til forskellige andre nationer. I dag er det muligt at finde vinene i USA (hovedmarkedet), i Tyskland, Schweiz, Østrig, Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Holland, Japan, Australien og selvfølgelig Italien – og altså her i Slagelse VinKompagni.

Ruggeri Corsini ejendommen er ret lille, vinmarkerne dækker et område på 10 hektar og produktionen varierer afhængigt af året fra 65.000 til 75.000 flasker. Der lægges desuden særlig vægt på mad og vin elskende turister, der kan komme og smage vinene i deres vinsmagningslokale.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk