Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Slagelse Vinkompagni fører et udvalg af rød-, hvid- og rosévine i den populære bag-in-box-indpakning. Der er flere fordele ved at købe bag-in-box. Vinen er oplagt, hvis du skal holde en større fest, da de fleste bag-in-box indeholder tre liter vin, svarende til fire flasker. Boksene er nemme at stable og opbevare samt praktiske at tappe fra, hvilket gør dem oplagte til et buffetbord. Bag-in-box-vine kan dog også bruges til eget forbrug, da vinen efter åbning ilter langsommere end en vin i åbnet flaske. Dermed kan bag-in-box-vine ved korrekt opbevaring holde helt op til seks uger, og du kan nemt tage et glas vin til maden. Du kan bestille din bag-in-box her på hjemmesiden eller komme ind i vores store butik i Slagelse, hvis du har brug for hjælp til at vælge den rigtige vin til festen eller køleskabet.

Sorter resultater:

NERONE Negroamaro / Primitivo Puglia IGP BIB 3 LTR.  **** i BT - Vinen er lavet på de absolut bedste druer af negroamaro og primitivo. Den har en charmerende frugtagtig, blød og cremet smag med en intens aroma af solmodne hindbær, blommer og krydderier, der ender med en dejlig frisk sødme.

NERONE er en perfekt ledsager til oksekød, svinekød, pastaretter og modne oste eller blot til at drikke for sig selv.

Dette er Bag-In-Box, men den findes også på vinflaske.

Årgang: 2022

En kasse indeholder 4 boxe - á 300 cl. - 13 % Alkohol.

149,00DKK 169,00DKK (spar 20,00DKK)

Jim's Creek Shiraz Cabernet Sauvignon - South Eastern Australia - Bag-In-Box, 3 liter

* Super lækker Shiraz fra Down Under.

Vinen har en dybrød farve og aromaer med lidt solsødede solbær, rabarber, mørke bær og lidt krydret undertoner af sort peber. Den er fyldig og cremet i smagen, har en blød tannin, en frugtig, fyldig krop samt en dejlig, lang eftersmag. 

Vinen anbefales til vildt, oksekød, svinekød, pizza, pastaretter samt cremede, lettere oste.

En Box indeholder 3 liter - svarende til 4 flasker vin - 13% Alkohol.

 

Jim's Creek Bag-In-Box findes også i en hvidvins udgave fremstillet på Chardonnay. klik her for at komme direkte til rødvinen: Klik her for at komme til hvidvinen.

150,00DKK 159,00DKK (spar 9,00DKK)

VITO Chardonnay Bag in Box 3 ltr. * Nyd denne interessante Chardonnay, let afkølet som aperitif, til sommersalater, fjordrejer eller fiskeretter. Fantastisk hvidvin til prisen.

Her får du en blød og velsmagende hvidvin der er fremstillet af Chardonnay-druen, som indførtes i den sydlige del af Sicilien for en snes år siden. Her kvitterer den for den meget sol med frodighed snarere end elegance. Det er en særdeles effektiv hvidvin med oversøisk inspiration. Den er gylden i farven og med en masse citrus frugter, ananas og honning i næsen. Den er blød og saftig i stilen med lav syre.

***** BT GULD. Kåret til den bedste hvidvin i Bag in Box.

En kolli indeholder 4 boxe á 3 ltr. - Bemærk ved fragt - 3 ltr. svarer til 4 flasker vin.

159,00DKK 179,00DKK (spar 20,00DKK)

Barone Montalto Rosso Terre Siciliane IGT - Bag-In-Box, 3 liter er en * super populær - kraftfuld, fyldig men også blød Nero d'Avola fra det solbeskinnede Sicilien, hvor der er puslet om alle detaljer. Vinen er produceret på øens "egen" drue - Nero d'Avola, der i denne fortolkning byder på en bærmættet, tæt vin med blid struktur og stor stoflighed. Duft og smag er domineret af tætte skovbæraromaer med brombær, sorte kirsebær og blåbær. PASSIVENTO (appassimento) stilen skinner tydeligt igennem med stor stoflighed i vinen og en snert af sødmefuld, tørret frugt.

Vinen kan med stort velbehag nydes nu til kraftigere stege eller gryderetter, vildt, saftfulde grillede bøffer samt fede oste.

En kasse indeholder 4 bokse a 300 cl. - 14 % Alkohol.


Barone Montalto dyrker Nero d'Avola med stor succes i den vestligt beliggende Belice-dals grusede jord i en højde på 350-500 meter over havet, hvor vekselvirkningen mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter giver både modenhed og friskhed i druerne. For at booste druernes naturlige koncentration har en andel af drueklaserne fået lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved opkoncentreres sukker- og aromastoffer i druerne, hvilket tilføjer vinen en signatur, der kan minde om en god Valpolicella Ripasso.

189,00DKK 289,00DKK (spar 100,00DKK)

Jim's Creek Chardonnay - South Eastern Australia, Bag-In-Box, 3 liter

Jim's Creek Chardonnay er en dejlig australsk vin med friske aromaer af fersken, melon og modne, tropiske frugter. I ganen vises pære og grønne æbler sammen med fersken og ananas. Vinen har et lettere syreindhold, der afbalancerer den modne frugts karakterer, og restsukkeret er med til at give en afrundet mundfylde og langvarig finish.

Vinen er perfekt til lyse retter så som kylling, lettere fiskeretter samt buffet. Bør serveres ved en temperatur på 8-10 grader.

En Box indeholder 3 liter - svarende til 4 flasker vin - 13 % Alkohol.

Jim's Creek Bag-In-Box findes også i en rødvins udgave fremstillet på Cabernet Sauvignon, klik her for at komme direkte til rødvinen: Klik her for at komme til rødvinen.

150,00DKK 159,00DKK (spar 9,00DKK)

VEROSSO Primitivo Salento IGT Bag-In-Box 3 liter.. Fantastisk saftig aroma af tørret druer med en dejlig blød eftersmag. Vinen er intens fyldig og behagelig, lavet efter Ripasso metoden. Vinen har en flot dyb mørkerød farve, og en smag af røde bær, samt et strejf af lidt vanilje. Aroma af tørrede frugter som solbær og kirsebær. En frugtrig vin med kraft og fylde samt bløde tanniner i eftersmagen. Velegnet til kylling (lyst kød) ikke for kraftigt oksekød, lam, pastaretter, pizza samt middel kraftige oste eller blot som et glas i utide. Serveres ved 16 grader.

En Box - 300 cl. 13,5 % Alkohol.

150,00DKK 185,00DKK (spar 35,00DKK)

 

Montalto Cataratto - Viognier 3 Liter Bag-in-Box IGT Sicilia

Cataratto druen bidrager med frisk og tør citrusfrugt med en blomstret personlighed, mens Viognier druen, her i en let fadlagret version, leverer fedme, kompleksitet og aromaer af tropiske frugter, pære og melon med undertoner af vanilje. Resultatet er en tør og frisk vin med en vellykket blanding af friskhed og fylde.
Nyd vinen til de lettere frokostretter, som aperitif eller til fjordrejer, skaldyr, sommersalater eller som basisudrustning til sommerhuset, båden, eller haven.

 

En colli indeholder 4 boxe á 300 cl. 13 % alkohol. Bemærk ved fragt - 3 ltr. svarer til 4 flasker vin.
 

Montalto-familien har gennem fem generationer dyrket vin på den sicilianske sydvestkyst nær Marsala, hvor milde briser fra Middelhavet tilfører markerne en smule fugt og holder kysten tempereret. Den lokale Cataratto-drue dyrkes side om side med indførte druetyper og bidrager til spændende vine, hvor den her danner par med den kendte Chardonnay drue.

De seneste års massive investeringer i reetablering af vinmarkerne og indførelsen af moderne teknologi har betydet et enormt kvalitetsspring for øens vine, der ikke længere er tunge, oxiderede og alkoholrige. Montaltos Cataratto/Chardonnay demonstrerer, at stedbundne druetyper i hænderne på dygtige ønologer kan præstere fantastisk gode vine til prisen.

159,00DKK 169,00DKK (spar 10,00DKK)

VITO Rosato Salento - Bag in Box 3 Ltr.

Vores friske og frugtrige Vito Rosato Salento er fremstillet med udgangspunkt i den lokale Negroamaro drue, som den franskfødte kvindelige winemaker Gaetane Carron har fulgt fra vinmarken til den endelige aftapning. Hendes ønske er at beholde så meget friskhed og elegance som muligt i vinen.

Vito Rosato er en imødekommende, frisk rosévin med en flot laksefarvet farve og duft af hindbær og jordbær. Smagen er mellemfyldig, frugtrig og godt balanceret i frugt og tørhed, så vinen fremstår frisk og letkrydret.

Nyd Vinen ved ca. 10 grader som aperitif, til lette forretter, fisk og skaldyrsbaseret pasta.

En kasse indeholder 4 x 3 ltr. Box. - 12 % Alkohol.

159,00DKK 179,00DKK (spar 20,00DKK)

RICOSSA Barbera Piemonte - Bag in Box 3 ltr. 

Karakteristisk for Barbera-druen er dens udtryksfulde frugt og relativt høje syre, der tilfører vinen et karakterfast bid med både kraft og styrke, dog uden at den af den grund mister finesse. Ricossa Barbera er en saftig, fyldig rødvin med tætpakket, mørk bærfrugt støttet af noter fra fadlagringen. Dette er en vin, man har lyst til at drikke i "store slurke" i kraft af dens rene, frugtige smag kombineret med en blid og behagelig eftersmag. Vinen anbefales at servere ved en temperatur på ca. 16-17 grader til middelkraftige kødretter, til en veltilsmagt pastaret med kærlig sovs eller som smagfuld hyggevin. Den smukke emballage gør sig ikke blot godt ved spisebordet – giv den også som en præsentabel værts-/værtindegave. I lighed med boksvine indeholder den en selvvakuumerende pose, så vinen holder sig frisk i nogle uger efter åbning.

En colli indeholder 4 boxe á 3 ltr. - 13,5 % alkohol. 
- Bemærk ved fragt - 3 ltr. svarer til 4 flasker vin.

189,00DKK 219,00DKK (spar 30,00DKK)

VITO Negroamaro/Zinfandel, Puglia 3 liter Bag-in-Box

Italiensk charmør, der med sin saftspændte stil er en vin, man kan nyde til en veltilsmagt kødret - men som også er aldeles glimrende "hyggevin". VITO er lavet på de velkendte Zinfandel og Negroamaro druer, der giver et saftigt, fyldigt fundament med moden, mørk frugt og en svesket, letkrydret helhed. Den er endnu et bevis på, at det sydlige Italien kan give fremragende vin for pengene. De senere års teknologiske landvindinger har kun forstærket denne tendens, idet vinene nu udviser endnu bedre koncentration og friskhed.

Duft og smag byder på fuldmoden bærfrugt samt lidt sveske. Stilen er fyldig og imødekommende og VITO lander i munden på blid og behagelig vis. Eftersmagen udviser god harmoni og en smule frugtsødme med en silkeblød, vedvarende finish.

Nyd vinen under stuetemperatur, ved 16-17 grader, til et bredt spektrum af kødretter, men også til tomatbaserede pastaretter.

Vinen holder sig frisk flere uger efter åbning – hvilket dog må siges at være en teoretisk betragtning, da den ofte er væk længe inden da :-).

En kasse indeholder 4 x 3 Ltr. Box - 13,5 % Alkohol.

159,00DKK 179,00DKK (spar 20,00DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler