PRIMITIVO SALENTO SARACENA MASSERIA BORGO DEI TRULLI IGP 15 % Alkohol

149,00 DKK 189,00 DKK (spar 40,00 DKK)
Model/varenr.: 120 3066

PRIMITIVO SALENTO SARACENA MASSERIA BORGO DEI TRULLI IGP 2017 - 15 % alkohol. * GODT KØB - FULDBLODS OG KRAFTIG PRIMITIVO  på hele 15 % alkohol * GULDMEDALJE ved Mundus Vin. Vinen har en dyb granatrød farve og aromaer af tørret frugt, eksotiske krydderier, hvid peber og chokolade. Mundfølelsen er rund og intens med lag på lag af bløde elegante tanniner, vanilje, svesker, kaffe og kirsebær. Finishen er elegant, vedvarende og ekstremt velafbalanceret.

Primitivo druerne er omhyggeligt udvalgt blandt de lavtydende vinmarker i Maruggio i et område kaldet ”Saracena” i provinsen Taranto i det sydlige Puglia. Vinrankerne dyrkes i ”Alberello Pugliese” systemet. Plantetætheden er omkring 5.500 planter pr. Ha med et gennemsnitligt udbytte på 1 kg pr. vinstok. Planterne er i gennemsnit 60 år gamle.

Druerne håndplukkes omhyggeligt i begyndelsen eller midten af ​​september. Druerne placeres i små trækasser på 5 kg hver. Kasserne anbringes derefter i "fruttaio", et godt luftet loft og her tørrer de ved en kontrolleret temperatur og fugtighed i ca. 10 dage. Under denne “appassimento-metode” vil druerne miste op til 40 % af deres oprindelige vægt i vand. Denne "tørringsproces" koncentrerer vinens farve, stof og aromaer.

Efter plukning knuses druerne ikke men forbliver intakte, derved reduceres skader på skindene og farveekstraktion optimeres.

Fermenteringen finder sted i rustfrit ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 23-25 grader C i 8-10 dage. Denne Trulli Primitivo ligger på franske barriques i 10 måneder. Efter aftapning lagres vinen yderligere 4 måneder i kælderen, inden den frigives.

Serveres med vildt, Freygaard kød, Sashi oksekød, kødretter og hårde oste. Også ideel alene som ”meditationsvin”.

Primitivo Saracena bør serveres ved 15 – 16 grader.

En kasse indeholder 6 flasker – 75 cl. 15 % alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk