Populær
-17%

LA Cetto Private Reserve - Nebbiolo

149,00DKK 179,00DKK (spar 30,00DKK)
Model/varenr.: 165 1015

Bemærk: Jule- og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

LA Cetto Nebbiolo Private Reserve 2017

* LA Cetto blev kåret som "Winery of The Year 2014" v/ New York Int. Wine Competition 2014 og i 2006 blev de kåret som Årets Winemakers i Sydamerika”.

De charmerende vine fra Mexico overrasker de fleste. Kvaliteten er høj og priserne er mere end rimelige. Denne Nebbiolo “Private Reserve” har ligget på franske fade i 16 måneder (60 % nye fade) og lagret 2 år på flaske, før vinen bliver frigivet til salg. Nebbiolo´en har en meget intens, rubinrød farve med granatrøde strejf samt en aroma af røde frugter, tørrede blommer, roser, vanilje og fad. En meget velafbalanceret vin med en lang, tør, rund, blød og vedvarende smag af røde og sorte frugter samt vanilje. Den er en perfekt ledsager til stegeretter, grillet kød samt stærke oste. Bør serveres ved 18 grader.

En kasse indeholder 6 flasker. - 75 cl.  13,5 % Alkohol.
 

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja i California - i forlængelse af det amerikanske Californien. Her ligger da også vinhuset L. A. Cetto. Firmaet blev etableret i 1926 af den italienske immigrant, Angelo Cetto. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk