Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

På trods af at Gin og Tonic vel nok er en af de mest simple cocktails overhovedet, så er den mere populær end nogensinde før. Ginnens store popularitet gør, at der løbende kommer nye og spændende gin-mærker til. Men hvad er så den bedste gin?
Vi giver her en lille guide til at vælge den rigtige gin.

Sorter resultater:

Bedste Gin – guide til at vælge den rigtige gin

Bedste Gin – guide til at vælge den rigtige gin

På trods af at Gin og Tonic vel nok er en af de mest simple cocktails overhovedet, så er den mere populær end nogensinde før. Ginnens store popularitet gør, at der løbende kommer nye og spændende gin-mærker til. Men hvad er så den bedste gin?

Tidligere var der fokus på den klassiske gin og tonic i Highball-glas med en skive citron på toppen. I dag bliver der foruden den klassiske Gin og Tonic, som aldrig går af mode, lavet gin og tonic cocktails i masser af spændende variationer og farvestrålende måder at servere drinksene på.

Derfor har vi her kigget lidt nærmere på: hvad gin er, hvad der gør en gin god og ikke mindst hvad er de bedste gin?  

Hvad er gin (og historien bag)?

Gin blev opfundet af en hollandsk læge tilbage i 1575 og var oprindeligt tænkt som et lægemiddel. Den første danske gin kom først i 1954 (kilde: gintossen.dk). Tidligere var der kun en håndfuld danske gin’er, men i dag er der mere end 100!

Hvad er det, der gør forskellen mellem en god Gin og Tonic og de BEDSTE Gin og Tonic?

Gin er ikke bare gin, der findes tørre gin, søde gin, milde gin og kraftige gin. Præcis det samme kan man sige om tonics. Derfor gælder det om at finde ud af, hvilken tonic, der fungerer bedst sammen med den gin, man vælger eller har - og omvendt selvfølgelig, hvis man tager udgangspunkt i en tonic. Har du ikke selv viden omkring produkterne, så er det en god idé at søge hen, hvor du kan få råd og vejledning. Det hjælper vi dig selvfølgelig gerne med her i Slagelse Vinkompagni.

Det har også betydning, hvor stor en mængde is, du vælger at bruge i din Gin og Tonic. Der er en udbredt forkert opfattelse af, at der kun skal begrænset is i en Gin og Tonic, for at undgå at drinken bliver "fortyndet" for meget, når isen smelter. Det er helt forkert, for jo mere is du bruger, jo koldere holder din drink sig og derved er der mindre der smelter og fortynder din drink. Vi anbefaler dig derfor at fylde dit glas med is, inden du laver din drink.

Som udgangspunkt anbefales følgende fordeling, når du skal lave den bedste Gin og Tonic:

* Et glas med is (fx med plads til ca. 30 cl.)
* 1 del gin (4-5 cl.)
* 3 dele tonic (12-15 cl.)

Tonic bruser altid, når den rammer isen. Derfor anbefaler vi, at du hælder den forsigtigt i langs kanten af glasset og rører forsigtigt rundt efterfølgende, derved beholder du så meget af kulsyren som muligt i din drink.

Når du er nået så langt, mangler du kun garnituren – og med den kan du rykke din drink fra at være god, til at være SUVERÆN.

Smag på din gin rent, for at finde ud af, hvilke noter der smagsmæssigt stikker lidt ud. Du kan måske læse om indholdet på etiketten. Garnituren er med til at forstærke udtrykket i drinken og får den til at se lækker ud. Der kan for eksempel være tale om bær, citrusfrugter og andre frugter (der alle skal være usprøjtede og gerne økologiske) samt tørrede krydderier og frugter eksempelvis fra The DryFruit Company.
Få hjælp hos os eller kig evt. på Ginventory, hvor du kan få rigtig mange gode råd om de fleste gins.

Hvilken gin skal jeg vælge? (forskellige typer af gin)

EU deler gin op i tre typer af gin, der kan sammenfattes som:

  • Gin (en spiritus med enebærsmag, der fremstilles af landbrugsetanol, der holder minimum 37,5 % alkohol)
  • Destilleret Gin (er genstilleret af landbrugsetanol med et oprindeligt alkoholindhold på 96 procent i traditionelle ginkedler og ender ud med minimum 37,5 % alkohol. Efter destillering er det tilladt at tilsætte aromastoffer og sukker)
  • London Dry Gin (destilleret gin der er underlagt en række særlige krav, bl.a. skal alkoholprocenten være minimum 70 % og aromaen stammer fra de naturlige plantematerialer, der anvendes).

Du vil ofte kunne fornemme og smage botanicals som enebær, citrus, appelsin og måske også bær eller krydderier - afhængig af ginnen, du står med.

I dag er gin ikke bare gin. Den findes i et væld af variationer. Ønsker du at lære de mange gins bedre at kende, er der to ting, du skal kende til:

BASEDESTILLATET:
Ginnen fremstilles på en fuldstændig smagsneutral alkohol på basis af korn ofte hvede (som fx vodka) – i langt størstedelen af de gins, der er på markedet. Basedestillatet kan dog også være fremstillet på eksempelvis: vindruer, fermenterede kartofler, majs, malt eller honningmjød, hvor smagen er præget en smule og det yderligere præger resultatet af den endelige gin.

BOTANICALS:
Botanicals er en fælles betegnelse for de mange forskellige smagsgivere, der kan være med til at give liv til ginnens basedestillat og forme selve ginnen. Klassiske botanicals er: enebær, lakridsrod, korianderfrø, kvanrod, kassiabark og ægte kanel, orrisrod, citrus, destilleret - appelsin, citron og rød grape.
Moderne botanicals er: vanilje, hyben, havtorn, rosmarin, tang, oliven, agurk, æbler for bare at nævne nogle, for det er kun fantasien, der sætter grænsen.

De bedste gin - vi anbefaler:

Vi giver her vores bud på nogle af de mest populære og bedste gin for tiden:

Bathtub Gin Old Tom
Består af 6 Botanicals (enebær, korianderfrø, appelsinskal, kanel, nelliker, kardemomme). Smagen er intens af enebær og fyr, sødelig citrus og har en dejlig krydret krop.

Citadelle Dry Gin
Består af 19 Botanicals (enebær, citronskal, appelsinskal, violrod, lakridsrod, mandel, muskatnød, kvanrod, orrisrod, kanel, kassiabark, kardemomme, kommen, anis, javapeber, paradiskorn, korianer, sar og fennikel). Smagen er domineret af enebær, der følges op af de mange varme og krydrede botanical.

Geranium Premium London Dry Gin
Består af 10 Botanicals (enebær, citronskal, appelsinskal, lakridsrod, kvanrod, orrisrod, kassiabark, korianderfrø og to forskellige typer geranium). Smagen er meget elegant med en tør smag af enebær og geranien, samt en behagelig balance..

Gin Mare
Består af 10 Botanicals (enebær, kardemomme, korianderfrø, citron, sød appelsin, bitter appelsin, basilikum, timian, rosmarin, oliven). Smagen er dejlig krydret og urtet med markante noter fra kardemomme og rosmarin, uden den karakteristiske dominerende smag af fyrretræ. Egner sig særlig godt til sødere Tonicvand.

Ginscape London Dry Gin
Består af 9 Botanicals ( økologisk havtorn, enebær, koriander, kvanrod, appelsinskal, citronskal, orrisrod, lakridsrod, kassiabark). Smagen er blød og elegant med en tør og tydelig smag af enebær og en bitter sødme fra havtornen samt en forsigtig sødme fra lakridsrod i afslutningen.

Hendrick’s Gin
Består af 13 Boranicals (enebær, kvanrod, kommen, kamille, korianderfrø, javapeber, hyldeblomst, citron, appelsinskal, orrisrod, røllike, rose, agurk). Smagen har en god balance med tydelige blomsternoter og svag citrus. Smager fantastisk sammen med en lidt sødere Tonicvand (evt. med hyldeblomstnoter), peber og agurk.

KEW Organic Gin
Består af 42 Botanicals (italienske og bulgarske enebær, citron, lime, rød grapefrugtskal, appelsinskal, bergamotskal, rosmarin, lavendel (seks forskellige), galangarod, muskatnød, lakridsrod, kassiabark, santolinablomst, eukalyptus, citrongræs, orrisrod, passionsblomst samt mange flere). 27 af disse botanicals stammer fra Royal Botanic Gardens i Kew. Smagen har en super balance med en fantastisk sprød og tør enebærprofil, blomsterne kompleksitet og spændende citrus.

Malfy Gin Limone
Består af 9 Botanicals (italienske enebær, koriander, kvan, kassiabark, citroner fra Amalfykysten og Sicilien, lakridsrod, grapefrugtskal og appelsinskal). Smagen er karakteriseret af friske citroner med en behagelig afstemt smag af enebær samt kassia og lakridsrod. Passer godt sammen med en tør Tonic, frisk citron og evt. lidt kanel.

Hvilken Tonic skal jeg vælge ?

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette tonic til din gin:
Klik her og se udvalget af Tonicvand.

Tilsætning af tørrede frugter:

Som noget nyt tilbyder vi lækre, tørrede frugter fra ”The DryFruit Company”, der benytter de allerbedste råvarer. Den friske frugt bliver købt lokalt, og firmaet er med hele vejen frem til pakningen, så kvaliteten er i top. Du har mulighed for at vælge mellem følgende fem smagsvarianter: Orange / Lemon / Lime / Grape / Green Apple.
Klik her for at læse mere og bestille.

Hvilket gin glas skal jeg vælge?

Ønsker du et ”rigtigt” Gin og Tonic glas til din gin, så har vi to typer af vælge imellem:

 

Søger du inspiration?

Vi har ladet os inspirere af Ginbloggeren Iben Diamant fra WhyNotGin og hendes bøger, som du finder link til herunder:

Råd og vejledning til gin?

Hos Slagelse Vinkompagni finder du altid et stort sortiment af Gin til enhver smag og pris. Vi giver dig gerne råd og vejledning med på vejen, så du finder den bedste gin til dig selv eller som gave.

Du kan kontakte os på: Tlf. 58 56 14 00 eller via mail@slagelsevinkompagni.dk - vi glæder os til at høre fra dig.

 

Slagelse Vinkompagni

Februar 2019.

Vi anbefaler