KarlsMühle Peter Geiben, Riesling Feinherb
KarlsMühle Peter Geiben, Riesling Feinherb 2022 er en stor vin med meget høj kvalitet til små penge.
***** GODT KØB!
Denne Riesling er en såkaldt Riesling Feinherb, hvilket i praktisk forstand betyder en Riesling, der byder på et anstrøg af sødme i frugten, der holdes fornemt i skak af en frisk syre, så helheden smagsmæssigt opfattes som "næsten tør".
Skal man sammenligne sødmen og syren i vinen med en anden kendt frugt, så er et godt dansk madæble en nærliggende parallel. Trods sit indhold af sukker, så giver æblets syreindhold en herlig balance og friskhed. Duft og smag i denne Riesling har elementer af lime, citron, gule blommer, grønne æbler, lidt kanel og med en lækker mineralitet fra den skifferholdige undergrund. Her finder man den unikke kombination af intensitet og lethed, som kun de tyske vine besidder en egenskab der ofte resulterer i, at flasken tømmes i en rasende fart!
Vinen er virkelig ekstremt alsidig, blandt andet til anvendelse som en dejlig aperitif, til røget laks, råmarineret fisk, sushi, til lettere retter med fjerkræ og lyst kød eller som et fantastisk match til et stærkt, asiatisk inspireret måltid.
Vi anbefaler en serveringstemperatur omkring 6 til 8 grader
Denne vin er tappet med skruelåg, som bevarer vinens vitalitet længe og sikrer en ensartet udvikling, så flaskevariation undgås.
En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 11,5 % alkohol.
Slagelse VinKompagni har hermed fornøjelsen at præsentere: Èn af Tysklands bedste vinmagere.. Weinfúhrer.de Outstanding Producer - Robert M. Parker - Blandt de 100 bedste vingårde siden 1988 - Wirtschaftsmagazin DM - èn af Tysklands bedste vingårde - Der Feinschmecker 2003 - Excellenter Betrieb, blandt Tysklands bedste - Gault Millau Wein Guide 2003 - Årets Vindyrker i Mosel-Saar-Ruwer 1/2000 - Alles über Wein Weingut Karlsmuehle, personificeret af Peter Geiben som betragtes som en af Tysklands allerbedste vinmagere.
Geiben-familien har været involveret i vindyrkning siden Napoleons tid og har således en århundredelang erfaring at trække på. Siden slutningen af 70´erne er det nuværende ejer Peter Geiben der har stået i spidsen for vingården med det mål at frembringe vine med Krystalklare Frugtaromaer, Kompleksitet i Smagen og umiskendelig Terroir fra deres Markbesiddelser. Vingården er beliggende i Ruwer-distriket og har marken Lorenzhöfer som alleinbesitz (Monopol).
Weingut Karlsmühles ejer har meget faste og passionerede meninger om, hvordan øvelserne i mark og kælder bør foregå. I dag undgås sprøjtemidler i markerne, mens han i kælderen har overgivet sig, og nu anvender rustfri ståltanke til vinifikation og lagring før aftapningen, hvor han før svor til gamle træfade.
Vinene fra Ruwer er mindre blomstrede i stilen end Mittel-Mosels med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget. Trods område-angivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer - der er blot tale om en ændring i lovgivningen, der skal hjælpe på markedsføringen, men som samtidig resulterer i vinøs forvirring, da Ruwer-stilen er en smule anderledes end Mosels.
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |