Camel Valley Pinot Noir Brut Cornwall Superior Quality Premium Reserve 2014 England
Camel Valley Pinot Noir Brut Cornwall Superior Quality Premium Reserve 2014 England
Utrolig flot medaljevindende engelsk mousserende vin af meget høj kvalitet.
Vinen er produceret af 100 % Pinot Noir-druer, der er dyrket i Cornwall i det sydvestlige England. Den har en flot lyserød farve, små fine bobler, der giver en elegant mousserende vin og en delikat duft af vilde jordbær og hindbær. Vinen har en velafbalanceret, frisk og lækker frugtsmag samt en blid, forfriskende eftersmag. Den er særdeles velegnet som aperitif, til lette måltider eller blot til at nyde i gode venners lag. Det er en flot og festlig vin, der skal serveres afkølet, og som bør drikkes ung.
Dengang ægteparret Annie og Bob Lindo i 1989 plantede deres første 8.000 vinstokke i Cornwall i det sydvestlige hjørne af England, havde de aldrig forestillet sig den overvældende succes, Camel Valley skulle få efter blot et par årtier. Ægteparret havde gennem nogle år hver sommer set græsset blive brunt på Camel Valleys meget solvarme skråninger, og de tænkte, at sådan et sted ville vinstokke sikkert trives godt. De gik derfor i gang med at lære alt om vin og levede praktisk talt i vinmarkerne de første år. De elskede det og blev ved med at stræbe efter perfektion i både vinmarkerne og vineriet, som de byggede og udstyrede med det bedste udstyr, de havde råd til.
I dag producerer Camel Valley medaljevindende verdensklassevine i det smukke sydvestlige hjørne af England.
Test:
• Guld ved The Champagne & Sparkling Wine World Championships 2017
En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5 % Alkohol.
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |