Erasmus Bond Classic Tonic 200 ml.

16,00 DKK
Model/varenr.: 999 9948

Erasmus Bond Classic Tonic 200 ml.* Erasmus Bond Classic er den perfekte ledsager til den traditionelle London Dry gin, hvor enebær er i fokus, men den kan også understøtte mere delikate og florale gins. Farven er klar. Duften er klassisk med noter af citrus, kinin og med et anstrøg af hyldeblomst. Tonic'en byder på bløde bobler med smagsnoter af kanel, lakrids og en efterfølgende let bitterhed.

Denne tonic passer eksempelvis godt sammen med: Hendricks gin og Citadelle Gin,   

Erasmus Bond var efter sigende manden, som opfandt tonicvand, som vi kender den i dag – det vil sige ikke længere blot en bitter medicin, men en tonicvand, der er smagsat med en række andre ingredienser og decideret behageligt at drikke, særligt kombineret med en god gin. Det belgiske firma, der er opkaldt efter denne enestående herre, laver tonic i absolut verdensklasse. De tre unikke opskrifter er udviklet, så du kan finde et match til stort set enhver gin, og senest har også en ginger ale sluttet sig til rækken af læskende mixere i sortimentet, der nu også imødekommer whisky- og romdrinks.

Erasmus Bond er seriøst passioneret omkring den hellige forening mellem gin og tonic, og på deres hjemmeside kan du finde G&T’ens ”Ti Bud”. For at holde disse bud i hævd, har de sågar stiftet et selskab kaldet The Guardians of Gin & Tonic!

En kasse indeholder 24 flasker - 20 cl.
Prisen er incl. pant.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk