Schumachers Brændevin - Krondild
Schumachers Brændevin - Krondild
* En klassisk dild snaps med en utrolig blødhed og en elegant eftersmag.
Schumachers Krondild Brændevin er trukket på hele friske, grønne kroner af krondild, der er plukket i sensommeren på Sjælland. Brændevinen har en let og blød smag af dild og toner af fennikel og peber. Krondild er perfekt til frokostbordet, fisk og skaldyr – og et mildt alternativ til de kraftige akvavitter.
50 cl. pr. flaske 38 % alkohol.
I gamle dage drak man brændevin hver dag! Man troede på brændevinens helbredende virkning,
og ligeledes skulle alle mand have brød og brændevin, så man kunne klare sig gennem den hårde arbejdsdag. Derfor var der for 200 år siden over 2500 brænderier i Danmark.
Dengang smagte det af fusel, når man fremstillede alkohol. Det smagte så forfærdeligt, at man var nødt til at camouflere fusels-magen med noget, der smagte godt. Derfor plukkede man den urt, der var mest af, - den stod over det ganske kongerige kommen. Akvavit indeholder en vis procent kommen. Når man køber en snaps i dag, så tænker de fleste, at den også skal smage af kommen. Det er ofte grunden til at mange unge ikke drikker snaps. "Det smager jo af kommen, det hele", siger de, og det synes jeg er synd!
Jeg holder selv meget af de klassiske kommenbrændevine. Men jeg har også et brændende ønske om at forny de danske snapsetrationer! Eller i hvert fald prikken til dem. Der er meget fokus på smag i disse år og der bliver leget med den. Øllet skal være over- eller undergæret, kaffen skal være ristet med chokolade og vanille og køkkenet serverer fusion fra hele verden. Brændevin er ikke kun til jule- og påskefrokosten, den kan drikkes hele året. Vi skal bare opdage det dejlige livets vand igen - Dan Schumacher
For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.
![]() |
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |