BELLAVISTA ALMA GRAN CUVEE BRUT FRANCIACORTA DOCG 75 CL.
BELLAVISTA Alma Gran Cuvee Brut Franciacorta DOCG *** har fået tildelt den højeste klasse "3 glas" af Gambero Rosso og er utvivlsomt en af de fineste mousserende vine i Italien. Navnet "Franciacorta" (beliggende i Lombardiet i nærheden af Milano) kan i analogi til Champagne kun anvendes til mousserende vine fremstillet efter den klassiske metode til flaske-fermentering. Bellavista Alma Cuvée Brut er resultatet af ægteskabet af mere end 30 udvalgte basisvine fra mere end 100 steder i ti kommuner i Franciacorta.
Bellavista Brut er en stor succes og en bekræftelse af de fremragende kvaliteter, de byder på. Den storslåede Alma Cuvée Brut har en bred og indbydende duft, der minder om hvide blomster og modne gule frugter (pærer), suppleret med subtile hints af vanilje. I ganen er det en bemærkelsesværdig struktur (druerne modnes op til syv måneder i små egetræsfade, hvilket giver en bemærkelsesværdig kompleksitet), en fin mængde krydderi og en næsten perfekt harmoni, der karakteriserer denne Cuvée med en lang lækker finish.
Prøv denne fantastiske Franciacorta til velkomst, forretter med lyst kød eller skaldyr, eller ren nydelse.
* Top rating "3 Glas" i Gambero Rosso med følgende udtalelse: Frisk og lidt moden gul pære i duften, tilsat et mineralsk touch, som mest af alt minder om duften af våde sten. Fine små bobler og en elegant, ikke vildt kompleks smag. Frugten dominerer og vil mest af alt levere en rar, afrundet og crispi vin. Rigtig solid og harmonisk flaske bobler, som har muskler til at klare en del forskellige gastronomiske kreationer med krav om en modstandsdygtig vin.
En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5 % Alkohol
Bellavista - Italiens bedste bobler og en ekstrem kvalitet fra mark til flaske:
Bellavista har i over 30 år fungeret som en katalysator for hele Franciacorta appellationen, og drivende kraft bag kvalitetsrevolutionen, som har givet området sit ry for mousserende vine i en klasse for sig. Ejendommen blev grundlagt, da Vittorio Moretti købte bakken kaldet "Bellavista" på grund af den fantastiske udsigt, i begyndelsen af 1970'erne. Hans bedstefar var vinavler i Franciacorta, hvor Moretti blev født, og efter at have tjent en formue indenfor byggeri, vendte han tilbage for at købe denne fremragende jord. I starten lavede Moretti kun vine til sig selv og hans venner, men i 1981 mødte han en ung vinproducent kaldet Mattia Vezzola, som imponerede med hans passion og viden. Ud af dette møde blev der født et partnerskab, der har forvandlet Bellavista til Italiens førende producent af mousserende kvalitetsvin.
Bellavista har deres fokus på champagne, og deres tilgang til produktionen er ekstremt kvalitetsbevidst - der skæres ingen hjørner! Vingården har 190 hektar vinmarker fordelt på hele 107 parceller i 10 forskellige underzoner i Franciacorta. Alle parceller dyrkes efter bæredygtige principper og høstes først i hånden når den enkelte parcel er klar, hvilket kan betyde mange høstdage. Parcellerne gæres hver for sig og delvist på egetræsfade. Beslutningen om malolaktisk gæring foretages afhængigt af årgangen.
* Parker favorit, han skriver: "A leading producer in Franciacorta, Bellavista farms 190 hectares of vines parceled into 107 individual micro crus. Each one is vinified separately and later assembled into the various blends. Legendary Italian entrepreneur Vittorio Moretti started by making a few bottles to gift to his friends in the early 1970s. By the late 1970s, his celebrated brand had demonstrated that Italy has the potential for top- notch sparkling wine." - Citat Robert Parker's The wine Advocate 2013 "... hands-down the qualitative leader in Franciacorta" - Citat Robert Parker's The wine Advocate 2009 "Bellavista set the standard in Franciacorta." - Citat Robert Parker's The wine Advocate 2007 "The reference point for brilliantly pure, elegant, Italian sparkling wine, this offering can stand up to the finest Champagnes." - Citat Robert Parker's The wine Advocate 2002
Lidt om Området:
Italienerne vil også være med, når det gælder de liflige bobler. Og selvom man har stor succes med Prosecco vinene er landets stolthed det mere ukendte Franciacorta i det nordøstlige Italien tæt på Milano. Her er mængderne en brøkdel af Prosecco og vinen laves af samme druer og med samme metodik som i Champagne.
Området Franciacorta ligger i Norditalien nordøst for Milano. Området blev skåret ud af bjergene for 50.000-150.000 år siden af en alpin gletsjer. Gletsjerens skabte på sin vej ned fra Alperne, 50 km væk, en korridor for kølige briser, som lufter vinstokkene. I den modsatte enden af korridoren, blokerer især Monte Orfano bjerget for den varme luft fra Syditalien. Det køligere klima og en mineralrig stenet kalkstensjord gør, at man i dette område kan fremstille fantastisk elegante mousserende vine. Den første mousserende vin produceret i Franciacorta så dagens lys så sent som i 1961 og først i 1980'erne oplevede området et kvalitets boom, der endelig i 1996 ledte til at Franciacorta fik den højeste italienske kvalitetsstatus DOCG (Der findes også en DOC Curtefranca for hvid- og rødvine lavet på internationale druesorter).
Vinene laves på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Bianco (maks. 50%) efter den traditionelle champagne metode, hvor anden gæringen sker på flaske. Dog er lovgivningen faktisk skrappere end i Champagne på en del punkter: Høstudbyttet må maks. være på 100 hl mod 150 hl i Champagne og vinen skal eftergære på flasken i mindst 18 måneder (mod 15 i Champagne). Franciacorta producenterne er endvidere også forpligtiget til at sætte datoen for degorgering på bagside etiketten. Den største forskel på champagne og franciacorta er dog dels, at produktionen er på kun 15 millioner flasker sammenlignet med Champagnes ca. 300 millioner flasker/år og så er jordbunden og klimaet anderledes, hvilket man da også kan smage i vinene.
En af de klassiske vinhuse i Franciacorta - Bellavista var i København på besøg i foråret 2019. Huset har i over 30 år fungeret som en katalysator for hele Franciacorta appellationen. Vingården blev grundlagt, da Vittorio Moretti købte bakken kaldet "Bellavista" (der har navnet på grund af den fantastiske udsigt) i begyndelsen af 1970'erne. Hans bedstefar var vinavler i Franciacorta, hvor Moretti blev født, og efter at have tjent en formue indenfor byggeri, vendte han tilbage for at købe denne fremragende jord. I starten lavede Moretti kun vine til sig selv og hans venner, men i 1981 mødte han en ung vinproducent kaldet Mattia Vezzola, som imponerede med hans passion og viden. Ud af dette møde blev der født et partnerskab.
Vingården har i dag 190 hektar vinmarker fordelt på hele 150 parceller i 10 forskellige underzoner i Franciacorta. Parcellerne høstes og gæres hver for sig og delvist på egetræsfade. I maj efter høsten smages alle base vinene og de endelige blends stikkes sammen. Bellavistas vine lagrer i mindst 3 år. Der produceres årligt 1,4 millioner flasker hos Bellavista.
Det er yderst sjældent at man i Franciacorta har den luksus, at have et lager af vins de réserve som i Champagne, men det har Bellavista. Disse vine fra tidligere årgange, tilføjer dybde, kompleksitet og kontinuitet til Bellavistas non-vintage cuveer. Vinene aftappes herefter direkte på samtlige flaskestørrelser, inden 2. gæringen (som skaber boblerne i vinene). Et team på 5 ansatte foretager den såkaldte remuage i hånden (hvor flaskerne drejes langsomt på pupitres/stativer, så bundfaldet falder ned i flaskehalsen). Bellavistas vine lagrer på bærmen i mindst 3 år, men dette er langsomt stigende til 4 år. Den endelige dosage varierer fra år til år men ligger på omkring 8 g/L for standard cuveen, 7 g/L for Gran Cuvée og 3 g/L for de øvrige vine. Med denne ekstremt høje standard i alle led af produktionen er det ikke så underligt at Bellavista Franciacorta i blindsmagninger, har placeret sig på lige fod med franske top champagner; og har endda vist sig at kunne slå en del af dem.
![]() |
Slagelse VinKompagniMiddelfartvej 2, 4200 Slagelsetlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dkslagelsevinkompagni.dk |