Krenkerup Ur-Pilsner

29,95 DKK 39,95 DKK (spar 10,00 DKK)
Model/varenr.: 999 9910

Krenkerup Ur-Pilsner * har fået mange fine anmeldelser og er skabt i et samarbejde mellem forfatterne bag pilsnerbogen "Den nøgne øl" og Krenkerup Bryggeri. De har genskabt verdens første pilsner, der blev brygget i 1842 i Plzen i Tjekkiet. Krenkerup Ur-Pilsner er en klassisk pilsner brygget med råvarer af høj kvalitet. Den autentiske, rene og rige smag stammer fra byg, der er gulvmaltet og efter helt traditionelle forskrifter. Humlen i øllen er den klassiske Saaz humle, der bidrager med en vedholdende behagelig bitterhed. Friskhed og bitterhed kommer ofte hånd i hånd, og derfor vil Krenkerup Ur-
Pilsner være den perfekte tørstslukker henover sommeren. Krenkerup Ur-Pilsner er balanceret og forfriskende – og smager af én pilsner til! 

Christian Andersen, ølekspert og én af forfatterne bag "Den nøgne øl" udtaler: "Ur-Pilsner fra Krenkerup er et det bedste bevis på, at pilsneren fortjener en plads i hjertet af ølrevolutionen. Det er smagen af grundøl. Malt og humle i perfekt balance i en både kompakt og sprød krop. Enkel og ren velsmag. Kun den gode brygmester kan brygge den nøgne øl - pilsneren - perfekt”.

Vores nye Ur-Pilsner får mange stjerner og fine ord med på vejen i disse dage. Modtagelsen af vores nye øl har været fantastisk, og vi er glade for, at så mange synes om vores bud på verdens første pilsner!

Krenkerup Ur-Pilsner har opnået mange fine anmeldelser, her er et lille udpluk af dem:

* Beercause giver Ur-Pilsner 6 ud af 7 på skalaen.
* "Copenhagen Beer Traveler" kalder Ur-pilsneren for en "En oplagt frokostøl, når pilsneren gerne må byde maden lidt modspil, fremfor blot at glide ned."
* Hos BeerMan DK lyder ordene blandt andre: "Overordnet er den bare super dejlig at drikke. På en varm sommerdag passer den her perfekt til en velfortjent pause i skyggen"
* 5 ud af 6 stjerner hos Madhjernen v. Anders Halskov-Jensen. Hør de rosende ord her: https://www.youtube.com/watch…
* "A very well-made pilsner" kalder A Word On Beers Krenkerups nye øl.
* "Du får en sprød, ren og lækker balanceret - tilpas bitter øl med restsødme. Malten og humlen finder sammen i perfekt harmoni, og rammer dig med en forfriskende og tørstslukkende evne.⁣" lyder det fra hopskullbeerguide

En flaske indeholder 50 cl. - 5,1 % alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-.

I smukke omgivelser på Lolland ligger Krenkerup Bryggeri lidt uden for Sakskøbing. Her laver de velsmagende kvalitetsøl på rene råvarer. Øl fra Krenkerup Bryggeri er uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie. De brygger hovedsageligt efter den særlige brygningsmetode Reinheitsgebot, hvilket stiller store krav til råvarerne. Krenkerup Bryggeri benytter byg fra egne marker og anvender ingen konserveringsmidler – heller ingen E-numre, tilsatte enzymer, farve eller ekstra sukker. 

Bryggeriet er en moderne del af det historiske Krenkerup Gods, der over de sidste 650 år er gået i arv gennem generationer. Siden 2008 har man brygget ærlig, traditionel og prisvindende kvalitetsøl i det gamle kornlager. I 2008 blev den første bryg sat over, og siden da er det blevet til flere forskellige varianter.

Krenkerup Bryggeri er i den grad et besøg værd. Hele året kan besøgende opleve deres hyggelige traktørsted i godsets smukke gamle kornmagasin. Direkte i forlængelse af bryggeriet serverer de friskbrygget fadøl og lette anretninger og her er masser af hyggelig stemning. Du kan ofte se brygmesteren i aktion og altid nyde de naturskønne omgivelser. Krenkerup Traktørsted er stedet for godt selskab og hyggeligt samvær for både lokale og besøgende i området. Hele året bliver der inviteret indenfor, og der arrangeres ofte rundvisninger og smagninger i de unikke omgivelser.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk