Populær
-14%

Amarone Brunelli Classico DOCG

299,00DKK 349,00DKK (spar 50,00DKK)
Model/varenr.: 120 1410

Amarone Brunelli Classico DOCG 2019 er et Top-vinhus fra Veneto. Vinen er ungdommelig dybrød i farven, med en krydret duft præget af sødmefuld frugt, sorte bær og tørrede blomster samt en vifte af søde krydrede aromaer. Smagen er særdeles fyldig og krydret med stor krop, samt den karakteristiske snert af bitterhed i finalen - uden præg af kogt frugt, som man finder i billigere Amaroner. Her holder modne, blide tanniner vinens voldsomhed i skak, så en harmonisk balance opstår, og vinen fremstår særdeles drikkevenlig trods sin koncentration.

* 94 Point - James Suckling

Denne Amarone Classico bør iltes i en rummelig karaffel et par timer inden serveringen. Vinen bør serveres lidt under stuetemperatur ved ca. 1 grader - til smagfulde kødretter, vildt, oksebøf, grillet kød eller tørre lagrede ostetyper.

Test:

***** 95 Point James Suckling 2018 (årgang 2015)
*** GULDMEDALJE International Competition 2016 (årgang 2012)
* Silver Medal by DECANTER MAGAZINE (årgang 2007)
* TOP HUNDRED 2009 - Il Golosario (årgang 2009)
* 91 Point af Robert Parker i Wine Advocate 2013 (årgang 2010) 

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. - 15 % Alkohol.

Brunelli

Her har vi en af de ypperste fortolkere af Amarone - Luigi Brunelli, han producerer 3 forskellige Amaroner, som alle i øvrigt skiller sig ud fra "main stream" produkter ved at indeholde en lille del af druetypen Sangiovese. Det er alle 3 vine, som internationalt oppebærer en rating fra 93 - 96 point. Standard Amaronen er ganske enkelt et godt køb. Når man ønsker det ypperste, er der vinene fra de to enkeltparceller "Campo Inferi" og "Campo Titari", den første beskriver Luigi som den feminine og titari som den maskuline Amarone. Titari har i øvrigt i flere omgange opnået de bekendte tre glas fra Gambero Rosso. Hans Valpolicella og Ripasso vine giver ganske enkelt meget vin for pengene.

Produktionsmetode:
Vindrueklaserne, der er mest modne og med den bedste udstilling, plukkes manuelt mellem slutningen af september og begyndelsen af oktober, og bliver nænsomt anbragt på fade, der er lagt til tørre i lokaler med kontrolleret temperatur og fugtighedsgrad indtil januar måned; i denne tid mister druerne ca. 40% af deres vandindhold og sukkeret koncentreres betydeligt. Derefter presses druerne, efter et yderligere udvalg af de sundeste klaser. Gæringen, som er meget langsom på grund af de lave temperaturer, varer i ca. 40 dage og når dette vigtige trin er afsluttet, begynder lagringen af vinen - i to år på fade og tønder. Endelig kommer vinen på flaske, hvor den modnes endnu i mindst 6 måneder, før den sendes på markedet.

Lige fra oprindelsen har navnet Brunelli været tæt knyttet til området San Pietro in Cariano, en lille by i det klassiske Valpolicella-område, hvor vinene fremstilles og får navnet fra den romerske Cariae familie. Det er på denne jord, hvor vindyrkningen enes med gamle traditioner, at familien fra generation til generation viderefører den antikke kærlighed til vinfremstillingen, som har medvirket til en verdensomfattende succes.

Firmaet er nu ledet af den sagkyndige ønolog Luigi sammen med konen Luciana, der deler Luigi's ekspertise og passion. De har skabt en særligt vinserie, der er kendetegnet ved både virile og feminine værdier.
"Vinens karakter genspejler skaberens sind", og det er endnu mere tilfældet for vinene som Brunelli vingården fremstiller. Luigi er overbevist om, at hver vin fortæller om lyst, følelser og er en enestående fortryllelse, der med den bløde smag, harmoni og rundhed betager og leder i et unikum af stærke følelser og forventninger, der er præget af styrken, smagen og frugten af jorden samt af vinstokkenes vækst. Når man smager på Amarone Campo dei Titari - beslutsom og helstøbt , genspejler vinen karakteren af landmanden Luigi Brunelli - uden tøven og gådefuld. Derimod er det muligt at genfinde Luciandas sind i Amarone Campo Inferie - med de feminine strejf ,der lever op til traditionerne - blid og elegant.

Mellem de fredelige vinstokke på Valpolicella egnen , omringet af Lessini bjergene og af Val d'Adige dalen, er den solfyldte vingård Corte Cariano nu til dags også en residens, hvor Brunelli familiens gæstfrihed og vinsmagninger enes for at genopdage de antikke traditioner med en firma af en fornem historie, der stolt går fremtiden i møde.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk

spacer