Contadi Castaldi Rose Franciacorta DOCG 75 cl.

275,00 DKK 299,00 DKK (spar 24,00 DKK)
Model/varenr.: 120 1541

Contadi Castaldi Rose Franciacorta.. Basis vinen til denne rosé er produceret på 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Druerne er presset ganske let, for at undgå bitterstoffer i den endelige vin. Kun 60% af druernes most-indhold er udnyttet. Vinen gæres på rustfri ståltank og lagrer dernæst dels på rystfrit stål og dels på træfade i 7 måneder. Vinen på træfad gennemgår malolaktisk gæring. Endelig fyldes vinen på flaske og tilsættes gær og dosage. Efter 50 måneder degorgeres vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden den frigives til salg.

Denne Franciacorta smager af i grove træk, af hængt kød, maltwhisky og søde æbler i duften. Vanvittigt lækker og harmonisk smag. Sødmefuld, vedholdende, let krydret og flot afsluttende syrligt bid. Den vil hæve ethvert ostebord til et højere niveau.

Contadi Castaldi blev stiftet i 2002, da familien Moretti, der også ejer Bellavista, opkøbte et gammelt teglværk i den vestlige del af Franciacorta. Teglværket var lukket, men havde i fordums tid draget fordel af ler-jorden i bakkekammen Monte Alto, som vingården i dag nærmest har “gravet” sig ind i. Der er anlagt kæmpe kældre med kapacitet til at lagre flere millioner flasker. Hver flaske Franciacorta fra Contadi Castaldi tilbringer som minimum 30 måneder i kælderen, så der kræves plads! Målet med Contadi Castaldi var fra starten at producere et andet et andet produkt end det der produceres på Bellavista. Dette skulle være mere moderne, mere frugtdreven Franciacorta. Symboliseret med ultra moderne etiketter og under overskriften “New Generation”. Projektet er lykkedes. Contadi Castaldi leverer i mine øjne, i dag noget af det mest cremede og frugtdrevne Franciacorta. Faren ved dette er naturligvis, at vinen kan blive for voluminøs, for voldsom. Men det er den på ingen måde. Her er flot syrlighed og en gennemsnitlig restsødme i vinene på 5 gr/ltr. Vine, som adskiller sig fra Champagne, og som virkelig byder ind med et alternativ.

Hos Contadi Castaldi gør man tingene lidt bedre. I erkendelse af, at vinenes mousse, samt den cremede mundfornemmelse, simpelthen bare bliver finere og flottere ved lang tids flaske-lagring. Den autolyse der foregår mellem vin og gær når gæren er død, er af ekstrem vigtighed. Lovgivningen siger, at “Non vintage” (NV) skal lagre minimum 18 måneder. Hos Contadi Castaldi lagres Brut og Rosé 26-30 måneder. En Vintage skal ifølge lovgivningen lagre 30 måneder. Contadi Castaldi lagrer sine Vintage-vine Satèn 36 måneder og Soul Rosé 40 måneder. Husets topvin Soul Satèn lagrer de 60 måneder som lovgivningen befaler.

Satèn er områdets betegnelse for Blanc de Blanc. Vinen er altså produceret på Chardonnay og Pinot Blanc. Ingen Pinot Noir indgår i blended. En Rosé skal indeholde minimum 25% Pinot Noir.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  12,5 % Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk