ZENATO Amarone della Valpolicella Classico DOC 2010

395,00 DKK 449,00 DKK (spar 54,00 DKK)
*** ZENATO Amaronen har fået 93 Point af Robert Parker. Det er en vin med stor struktur. Den er kompleks, elegant og fløjlsagtig. Druesammensætningen består af 80 % Corvina, 10 % Rondinella og 10 % Oseleta / Croatina, der er lagret på egetræsfade i 36 måneder. I næsen er den elegant, varm, krydret med antydninger af sorte kirsebær, tørrede frugter og svesker i særdeleshed. Smagen er rund, fløjlsagtig og glat.
Model/varenr.: 120 1399

ZENATO Amarone della Valpolicella Classico DOC 2010

*** ZENATO Amaronen er en vin med stor struktur. Den er kompleks, elegant og fløjlsagtig.

*** 93 Point R. Parker

Vinen er fremstillet af druer dyrket i det klassiske område Valpolicella, i kommunen S. Ambrogio, i et land fuld af traditioner og madkultur. Druesammensætningen består af 80 % Corvina, 10 % Rondinella og 10 % Oseleta / Croatina. Druerne er manuelt høstet og nøje udvalgt efter høsten. Vinen er lagret på egetræsfade i 36 måneder.
Vinen har en dyb rubinrød farve, og med alderen får den et strejf af granat. I næsen er den elegant, varm, krydret med antydninger af sorte kirsebær, tørrede frugter og svesker i særdeleshed. Smagen er rund, fløjlsagtig og glat. Anbefales at servere ved 18-20 grader til stegt kød, grillet kød og modne oste. Træk gerne proppen af flasken mindst en time før, så vinen kan nå at ilte.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 16,5 % Alkohol.

 

En af Italiens mest innovative og succesfulde vinproducenter hedder Sergio Zenato. I 1960 grundlagde han Azienda Agricola Zenato, og han var fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Han ville ikke bare gøre en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet. Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydelig, når der måles på alle parametre så som nyskabelser, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella della Classico og Amarone naturligvis. Det andet område er Lugana, der er så godt som ukendt i Danmark. Kort sagt er det geografisk det plateau, der befinder sig, hvor Gardasøens sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato og der, hvor familiens første vingård ligger, og hvor familien bor. Lugana blev allerede i 1967 erklæret officiel DOC som en af de første i Italien. Lugana stammer fra latin og betyder "lagune". Det refererer sikkert til bugten i den sydlige del af Gardasøen.

Zenato ejer og vinificerer vin fra i alt 40 ha. i dette område. Den absolut vigtigste drue i området er Trebbiano di Lugana, men der dyrkes også lidt Chardonnay. Zenato laver to varianter af Trebbiano di Lugana: en basisvin som hedder San Bernadetto, samt Lugana Riserva, der har gjort Zenato berømt blandt sommeliers og toprestauranter i og uden for Italien, idet den byder på hidtil uset kvalitetsniveau for druen Trebbiano. Den kommer fra ældgamle vinstokke, der vokser op af skråningerne ved Gardasøen. Vinen fadlagrer i 4 måneder på Allier fade. Disse tilfører vinen en ekstra dimension og kompleksitet. Man har i samarbejde med Universitetet i Milano og for egen regning etableret en stor eksperimental vinmark, hvor man arbejder med en helt ny klon af Trebbiano. Man har en ide om at denne klontype vil kunne give vin, der kan matche vine lavet på de store vines druer som Chardonnay og Riesling. Det andet område hvor Zenato er aktiv er i Valpolicella. Her ejer man 20 ha. Der produceres principielt 3 vine i området. Valpolicella Classico, Ripassa Valpolicella og Amarone. Ripassa Valpolicella er et enestående eksempel på den innovative indgangsvinkel vingården har til sit fag. Produktionsprocessen i denne vin er således: Man laver sin Valpolicella, sætter den på ståltanke, venter indtil man laver sin Amarone i februar året efter, lader sin Valpolicella sammenstikke med bærmen fra Amaroneproduktionen i ca. 10 dage, gærer den svagt og derefter har man en Amaronelignende vin, som de har valgt at kalde Ripassa Valpolicella.

Zenato's Amaroner er et kapitel for sig. Kvaliteten er fremragende. Vinene adskiller sig fra andre Amaroner ved at have en lidt usædvanlig druesammensætning. Den består naturligvis af Corvina hovedsageligt, dernæst Rondinella og Molinara. Desuden har man anvendt Sangiovese. Konsekvensen heraf synes at være at vinene virker meget mere rene og velplejede i sin frugt end andre Amaroner sædvanligvis gør. Zenatos Amaroner er mægtige vine og naturligvis flittige prisvindere overalt i verden.

Sergio Zenatos energi, ambitioner og viden lever i dag videre via af hans kone Carla og deres to børn: Alberto og Nadia, der har styrket og udvidet succesprojektet. Alberto er ansvarlig for produkterne - fra vingården til flaske - samt eksporten, mens Nadia er ansvarlig for markedets udvikling og kommunikation. Zenato bevæger sig konstant fremad, men vingårdens værdier forbliver uændrede: respekt for tid, for mennesker, kærlighed til jorden, og et vågent øje på traditioner.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk