PT. UDSOLGT...
En enestående blended Tawny, produceret hos en af de få kvinder i den macho-prægede portvinsverden. Laura Regueiros ejendom er beliggende ved Rio Bom nær Régua. Her dyrker hun blot 15 ha vinmarker på golde, skifferholdige terrasser med vinstokke, der har rundet de 50 år. Druerne er de klassiske portvinsdruer, hvoraf Touriga Franca dominerer og Tinta Barrocca spiller andenviolin, mens Tinta Roriz, Tinta Cão og Touriga Nacional supplerer op.
Farven er mørkere end mange tilsvarende 10 års Tawnies, duften kraftigere og smagen intens puddersukker / brunsviger med indslag af tørrede frugter, figen og let syrebid, som tilfører vinen sin kompleksitet og personlighed.
En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl.
Normalpris pr. flaske kr. 269,00
Hovedparten af vinen sælges til nogle af de betydende huse, mens kun en lille del (og den bedste) reserveres til fremstilling af hendes unikke og meget personlige 10 Years Tawny. Den dårlige nyhed er, at der blot produceres 7000 flasker årligt, hvoraf langt størstedelen desværre sælges på hjemmemarkedet, hvorfor vi oftest må melde udsolgt.
For de heldige er hendes 10 Years Old en koncentreret og kompleks tawny, hvori indgår vine tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet - alle modnet på kastanjefade og derefter blended af spanskfødte Susanna Esteban, som er tilnyttet ønolog på gården. De to kvinder pusler om vinene som var det deres egne børn!
|