Barolo Ricossa Riserva 2010

139,00 DKK 169,00 DKK (spar 30,00 DKK)
Vinen er lavet på håndhøstede druer, fra vinstokke i flere forskellige zoner, der er lagret i 24 måneder på store egetræsfade. Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær og jordbær med røde roser og et lille strejf af eg fra fadlagringen. Smagen har en dejlig blanding af fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads og forhindrer, at vinen bliver tung. Eftersmagen har flot længde og ender med en tør afskedssalut.
Model/varenr.: 120 0118

Barolo Ricossa Riserva 2010

Ricossa Barolo er blevet til på håndhøstede druer fra vinstokke i flere forskellige zoner; Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga og La Morra. Efter vinifikation blev vinen lagret i 24 måneder på store egetræsfade, hvorefter den fortsatte lagring er sket på ståltank og flaske. Farven er forholdsvis let rubinrød – Nebbiolo giver som regel ikke dybtfarvede vine - men tager til gengæld siden hen revanche på aromasiden. Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær og jordbær med røde roser og et lille strejf af eg fra fadlagringen. Smagen har en dejlig blanding af fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads og forhindrer, at vinen bliver tung. Eftersmagen har flot længde og ender – helt i tråd med Nebbiolo-druens natur - med en tør afskedssalut, der giver lyst til endnu et glas. Dette er en uovertruffen madvin, som er skabt til svamperisotto, rustikke gryde- og stegeretter med sul og kraft, hvor vinens fasthed får mulighed for at tæmme maden. Nydes efter grundig iltning af rummelige glas ved ca. 17 grader.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  14,5 % Alkohol.

 

Barolo laves af Nebbiolo-druen, hvis navn stammer fra de stedlige tågebanker (nebbia), der særligt i efterårs- og vinterhalvårets morgentimer ligger hen over Piemontes vinstokkebeklædte bakker. Byen Barolo har lagt navn til vinen, der sjældent er en udpræget “pleaser”, men derimod en vin man skal give tid – og give sig tid til. Lokalt siger man, at flasken skal åbnes dagen før, den skal drikkes! Nebbiolodruen giver vin med stor kompleksitet, men også med et højt syreindhold, hvilket tilfører vinens struktur noget ekstra “bid” og fasthed. Af den grund kræver vinen følgelig modspil i form af mad og altså også rigeligt med luft. 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk