Grüner Veltliner Hoher Rain 2006
Hoher Rain anerkendes som en af områdets topmarker, og den giver Grüner Veltliner af uforlignelig kvalitet. På sydøstlig eksponeret klippegrund med lidt forvitret sten og sandholdig lerjord dyrkes druerne til denne vin, som udtrykker en afstemt elegance, der yderligere forfines af en herlig mineralitet. Trods ”blot” 12,5% alkohol har vinen en lækker fylde, der holdes i skak af en fremtrædende, moden syre. Her er klassiske Grüner Veltliner-elementer med en stringent fylde og et elegant touch af hvid peber.
Dette er suveræn og meget alsidig madvin, men her er også charme nok til glasset i utide.
Test:
88 point Falstaff
En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.
I Kremstals særdeles pittoreske omgivelser med udsigt over Donau og med Ilse Maier ved roret laver Geyerhof suveræn terroir-vin. Huset har dyrket markerne økologisk siden 1988. Dette vinøse benspænd har givet pote i form af en enorm viden om markernes egenart, hvilket udmønter sig direkte i vinenes høje kvalitet. De er meget rene og præcise med ekstrakt, friskhed og mineralitet på højeste niveau. Vinene hører ikke til de billigste i deres kategori. Til gengæld mener vi, det er svært at finde bedre vin til pengene.
Mængderne er desværre små...
Geyerhof er godt på vej til at etablere sig blandt Østrigs top. I Falstaff, en af Østrigs to anerkendte vinguider (den anden er A'la Carte) modtager 5 af 6 anmeldte vine mellem 90 og 93 points! (Falstaff 2007/2008).
De skriver endvidere: "Man har gennem længere tid ikke kunnet overse denne interessante producents stræben opad, den seneste serie hos Geyerhof, der hører til 'Traditionsweingütern', er igen meget vellykket" |