Weingut Geyerhof Grüner Veltliner Steinleith 2006

179,00 DKK 189,00 DKK (spar 10,00 DKK)

Denne vin er et sammenstik af udvalgte druer fra forskellige lokaliteter omkring Oberfucha i Fürth på Donaus sydside mod Traisental. Her er fylde og power med et anstrøg af fedme, der holdes i ave af en suveræn syre. Vinen er trods fylden utrolig lineær og holder et imponerende frugtfokus. Frugten har en letkrydret kerne af mirabeller og citrus, mest fuldmoden lime med denne renhed. 14 gram restsukker er i flot balance med syren, så vinen stadig fremstår næsten tør.

Weingut Geyerhof Grüner Veltliner Steinleith 2006

Denne vin er et sammenstik af udvalgte druer fra forskellige lokaliteter omkring Oberfucha i Fürth på Donaus sydside mod Traisental. Her er fylde og power med et anstrøg af fedme, der holdes i ave af en suveræn syre. Vinen er trods fylden utrolig lineær og holder et imponerende frugtfokus. Her er mere vægt og koncentration end Hoher Rain, men stadig er samme kølige elegance bibeholdt. Frugten har en letkrydret kerne af mirabeller og citrus, mest fuldmoden lime med denne renhed, som giver lysten til det næste glas. 14 gram restsukker er i flot balance med syren, så vinen stadig fremstår næsten tør. Hvis ikke Riesling er verdens mest alsidige madvin, så er Grüner Veltliner det!

Bio-Weingut Geyerhof - Ilse & Josef Maier

I Kremstals særdeles pittoreske omgivelser med udsigt over Donau og med Ilse Maier ved roret laver Geyerhof suveræn terroir-vin. Huset har dyrket markerne økologisk siden 1988. Dette vinøse benspænd har givet pote i form af en enorm viden om markernes egenart, hvilket udmønter sig direkte i vinenes høje kvalitet. De er meget rene og præcise med ekstrakt, friskhed og mineralitet på højeste niveau. Vinene hører ikke til de billigste i deres kategori. Til gengæld mener vi, det er svært at finde bedre vin til pengene.

Mængderne er desværre små, da 2005 årgangen grundet den fantastiske kvalitet er gået som varmt brød. Trøsten er, at 2006 er endnu en fantastisk årgang med lave udbytter og fyldige, syrefaste hvidvine.

 

Geyerhof er godt på vej til at etablere sig blandt Østrigs top. I Falstaff, en af Østrigs to anerkendte vinguider (den anden er A'la Carte) modtager 5 af 6 anmeldte vine mellem 90 og 93 points! (Falstaff 2007/2008).

De skriver endvidere: "Man har gennem længere tid ikke kunnet overse denne interessante producents stræben opad, den seneste serie hos Geyerhof, der hører til 'Traditionsweingütern', er igen meget vellykket"

Hos A'la Carte er Geyerhof Grüner Veltliner 'Steinleitn' 2006 på 'Grand Cru Sieger'-listen (smagte vine m. 93+ points) og opnår 95 points!

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk