Seven Niepoort Barrel - er en meget fyldig Russian Imperial Stout på 12% alk. Den er brygget i oktober 2008 af 7 af de bedste bryggere i Danmark, som en blanding af de 7 bryggeres egne opskrifter af øllen. Efter gæring har denne øl lagret 7 måneder på portvins fade fra vores venner i Niepoort. Resultatet er en meget fyldig øl, præget af portvinens sødme. Både duft og smag er domineret af druer, portvin, kaffe, chokolade og ristet lakrids. Kroppen opleves silkeblød, medium sød og der følger en varm, lang eftersmag.
BEMÆRK MEGET BEGRÆNSET ANTAL!!
En kasse indeholder 9 flasker - 37,5 cl. Pant er med i prisen.
Halvandet års utålmodig venten er forbi, for dagen er oprundet, hvor Nørrebro Bryghus afslører hvilke små mirakuløse sjældenheder, der de seneste år har gemt sig i kældre og på lofter!
Der er naturligvis tale ”Limited Release”, et omfattende program af fadlagrede øl, som med lige dele håndværksmæssig snilde og omsorgsfuld kærlighed er blevet til de mest vidunderligt luksuriøse drikke.
Variationen på de 7 premierer vil være stor, men til fælles har de, at de alle har tilbragt kortere eller længere tid på egefade, hvor øllet har udviklet sig forskelligt, alt efter fadenes alder og oprindelsesland, samt deres tidligere indhold. Ydermere har de enkelte øls lagringstid været meget forskellig, og nogle er dem er tilsat vildgær og mælkesyrebakterier for at give yderligere kompleksitet og syrlighed.
Vi præsenterer et par sjældenheder fra den belgiske tradition, nemlig typerne Oud Bruin og Saison, mens den engelsk/amerikanske tradition byder sig til med Barley Wines, Porter og Imperial Stouts. Lagringen er foregået på vinfade (fx. Tempranillo og Merlot) og spiritus (fx. Bourbon og Cognac).
Som navnet ”Limited Release” antyder, så findes disse øl i endog meget begrænset mængde. Typisk eksisterer der ét fad af hver øl, dvs. ca. 250 liter, tappet på 37,5 cl flasker. |