-20%

Ariola Angiol d'or Lambrusco amabile (Sød)

79,00DKK 99,00DKK (spar 20,00DKK)
Model/varenr.: 120 0507

Ariola Angiol d'or Lambrusco amabile (Sød) 5 har fået ***** 5 ud af 5 stjerner i Vinavisen.dk. Dette er en Lambrusco af god kvalitet. Den er produceret på to forskellige druesorter: Lambrusco Mestri og Lambrusco Marani. Det er en fejende flot Lambrusco i den sødere stil - ikke hvinende sød, for den bliver aldrig kvalmende. Det er der for meget saft og kraft i vinen til.

"Amabile” betyder ”elskelig” eller ”venlig” på italiensk, og udtrykket passer fint til disse mere sødmefulde mousserende vine (Amabile er altid halvsøde varianter). Lambrusco er ved at blive ”in” igen. Eller det vil sige, de tyndbenede og kunstigt smagende varianter er på ud, mens flere og flere af de gode og reelle vine finder vej til hylderne.

Vinen har en dyb, mørk farve med lilla nuancer i det fine skum. Både duft og smag er proppet med brombær, solbær og hindbærkerner. Der er god balance i smagen, hvor det lille pift af frugtsyre giver et perfekt modspil til sødmen. Den gør sig fortrinligt på terrassen, men prøv den også til desserter med frugter som eksempelvis jordbær, hindbær og brombær.

En kasse indeholder 6 flasker  75 cl. - 8 % Alkohol.

Ariolas marker ligger i 200–300 meters højde med udsigt over den frodige Po-dal og flod. Det er netop denne norditalienske region med de bløde bakker og den frugtbare jord, der er hjemsted for god mad og store motorer! Regionen er italiens rigeste område og ”ansvarlig” for det ypperste af italienske produkter som; Parmesan-osten, Parma-skinkerne, Mortadella-pølser, bilerne (Ferrari, Lamborghini, Maserati), keramik, vin osv. osv.

Vinen bliver produceret på Charmat-metoden, hvor andengæringen foregår i lukkede rustfrie ståltanke, derved bevares kulsyren i vinen. Kun ganske få Lambrusco’er bliver stadig vinificeret på den traditionelle metode, hvor vinen aftappes med gær og sukker for at eftergære på flasken. Charmat-metoden passer bedre til Lambrusco, hvor friskheden i vinen er altafgørende. Under tryk pumpes vinen over i en anden tank og efterlader bundfaldet i den gamle. Undervejs passerer vinen ofte et filter. Aftapning til flasker foregår ligeledes i et lukket system og under tryk. Angiol D’Or er ”Parmasansk” for ”Angelo D’Oro” (Den Gyldne Engel), som er statuen, der sidder på toppen af katedralen i Parma.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk

spacer