Super Toscansk vin...
La Luna er en tæt, bær-mættet Toscaner, der med en fyldig smagsprofil uden skarpe kanter nærmer sig definitionen af drikkevenlig solskinsvin.
La Luna Maremma er områdetypisk på drue-fronten, idet den er et blend af Sangiovese (50 %), Merlot (25 %) og Cabernet Sauvignon (20 %), mens de sidste procenter udgøres af den mere lokale og mindre kendte Ciliegiolo. Dette sammenstik har givet en fyldig, tæt vin med duft og smag af kirsebær, solbær, blomme og en snert af dugfrisk merian. Hele herligheden lagres på nye egefade, som afrunder vinen og bidrager med aromaer af kaffe, chokolade og vanilje.
Vinen passer til stegeretter med lam eller okse – gerne med samme rustikke og velsmagende tilbehør, som man finder i Toscana. Vi anbefaler at nyde vinen af rummelige størrelse glas
Serveringstemperatur på 16-18°.
Test:
5 x     Stjerner i Vinavisen ud af 5 mulige - uge 13 / 2011.
En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5 % Alkohol
Markedspris pr. flaske kr: 89,-

5 Stjerner ud af 5 mulige i VinAvisen uge13 - 2011: Maremma er et varmt, kystnært område i det syd-vestlige Toscana, hvor mange af de betydeligste aktører på det italienske vinmarked i anerkendelse af området store potentiale de seneste årtier har investeret kraftigt i nye vinmarker. Her er klimaet velegnet til at dyrke druer, som ellers hører til i Bordeaux og Rhônedalen. Sangiovese er også meget udbredt her, men druen giver vinene markant mere rund fylde, end i de køligere områder som eksempelvis Chianti, hvor Sangiovese giver stramme, syrebetonede vine. |