 |
| H. M. Borges Madeira 10 Years - Boal (halvsød) Old Reserve |
Boal er ikke blot navnet på druen, men også en ledetråd til vinens stil og sødmegrad. Boal antyder en fyldig og halvsød vin.
Efter at have gennemgået den traditionelle vinifikationsproces, lagres vinen på Boal-druen i 10 år, hvor lagringen dels modner og dels bidrager med vigtige aromatiske komponenter.
Denne Madeira har en intens duft af nødder, tørrede figner og dadler med Moscovado-sukker og i baggrunden flødekaramel. Smagen har kraft og fylde, hvor sødmen balanceres meget fint af den brankede, 'grønne' syre, som er et resultat af den specielle vinifikation. Denne balance gør vinen særdeles drikbar - kun den høje alkoholprocent sætter sine grænser for indtagelsen...
Gastronomisk er dette en meget velegnet ostepartner, især når det drejer sig om de mere lagrede, hårde ostetyper - gerne med et højt fedtindhold.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 12-15 grader.
Vinens 'voldsomme' fødsel har rustet den til at kunne holde sig i mindst et par uger efter åbning. Ved længere opbevaring i åben tilstand tilrådes det, at man opbevarer den så koldt, som muligt, hvorved nedbrydningsprocessen i vinen forhales mest muligt.
Vinjournalist Morten Iversen fra 24 Timer skrev:
"Intens smag af valnødder og brændt appelsinskal. Meget vinøs med en livlig syre og en smag, som bare bliver hængende. Herlig vin, som man bliver ved med at have lyst til mere af. Perfekt til nødderne, tørrede frugter og hårde oste."
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 185,00 DKK |
|
|
 |
 |
| H. M. Borges Madeira 10 Years - Malmsey (sød) Old Reserve |
Malmsey er det engelske udtryk for det mere kendte druenavn - Malvasia, og samtidigt navnet på den sødeste Madeira-stil. Druerne får lov til at modne længe på stokkene og er ikke særligt modtagelige over for ædelråd. De plukkes både på sydkysten ved Câmara de Lobos og Estreito de Câmara de Lobos, samt ved São Jorge og Santana på nordkysten.
Efter mindst 10 års lagring på store fade er denne Madeira aftappet og sendt øst på.
Selv om dette er den sødeste kategori inden for Madeira, så skal man bide mærke i, at den medfølgende syre balancerer helheden og derved hindres vinen i at blive klistret eller tung. Resultatet er en mellemsød vin, der har vinifikationens karameliserede frugt og grønne syre, lagringens volatile profil og frugtens saftighed. Duft og smag går i retning af tørret frugt (rosin, figen), orangeskal, syltet pomerans og lidt flødekaramel.
Vinen drikkes let afkølet af rummelige hvidvinsglas, så de rige aromaer kan få lov at udfolde sig.
Vinen er særdeles holdbar efter åbning - en måneds tid eller to er intet problem.
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 185,00 DKK |
|
|
 |
 |
| H. M. Borges Madeira 10 Years - Sercial (tør) Old Reserve |
Sercial er den tørreste kategori inden for Madeira. Sercial-druen dyrkes oftest på de højeste, køligste beliggende marker omkring Seixal and Ribeira da Janela på øens nordside. Druerne høstes først i oktober for at opnå den rigtige modenhed, men Sercial-druens naturligt høje syreindhold betyder ikke desto mindre stadig en 'stram' vin, som kræver flere års lagring for at blødgøre den barske syre.
Under den lange lagring koncentreres aromaerne gennem fordampningen i fadene og oxidationsdrevne nødde-aromaer opstår i samspil med de frugtige elementer af citron og appelsin.
H.M. Borges 10 Years Sercial en frisk og syrerig Madeira, der udviser pænt med alder - fornemt parret med en ungdommelig frugt og syre. Som altid med kvalitets-Madeira er vinen særdeles aromarig og med massiv længde på eftersmagen.
Server vinen som aperitif til de særligt indviede, som ledsager til lagrede, tørre oste - eksempelvis en langtidslagret Manchego med rosmarin. Vinen står sig også godt til de klare kødsupper, især hvis man tilsætter en lille sjat til suppen.
5     i VinAvisen uge 47 - 2009
De skrev: "En meget lækker tør madeira. Den er fyldig med en frisk syre og en lang liflig eftersmag med toner af lyse blommer."
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 185,00 DKK |
|
|
 |
 |
| H. M. Borges Madeira 3 Years - Dry |
Denne Madeira fremstilles med udgangspunkt i Sercial- og Tinta Negra Mole-druer fra højt beliggende vinmarker omkring den nordlige del af øen.
Her på den nordlige del af øen opnår druerne et lavt sukkerindhold og højere syreindhold.
Vinen vinificeres traditionelt og tilbringer to en halv måned på rutfrit stål (Estufagem), hvor den særlige opvarmningsproces bidrager til vinens let brankede og meget karakteristiske duft og smag.
Siden lagres vinen i mindst 3 år på fade, inden den omstikkes og kan tappes med garantistempel.
Madeiraen har en mørk-gylden farve med grønne reflekser og en frisk duft af tørret frugt med lidt nødder omsvøbt af en høj syrefornemmelse. Smagen er frisk, let-fyldig og meget intens med syren helt i front. Eftersmagen har utrolig længde for en vin i dette prisleje, og mens denne type vin måske ikke har stor masse-appel, så er der smæk for skillingen for de indviede!
Servers let afkølet, men ikke kold!
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 98,00 DKK |
|
|
 |
 |
| H. M. Borges Madeira 3 Years - Medium-Sweet |
Denne Madeira opnår sin lette sødme, ved at gæringen stoppes med vinsprit lidt inden, vinen er helt udgæret. Den unge vin gennemgår derefter den klassiske behandling med 'estufagem' i 90 dage, hvorved den karakteriske 'brankede' Madeira-stil opstår. Efter tre års lagring på store egefade tappes vinen og frigives til salg.
I duft og smag præsenterer denne Madeira sig som en aromarig og sprød hedvin med elementer af tørret frugt, citrusskal og let karameliserede nødder. Den er i en god balance mellem sødme og markeret syre, der gør den bredt anvendelig.
En dejlig vin til diverse oste (gerne Pecorino/Parmiggiano/Manchego og lignende).
Vi anbefaler en serveringstemperatur omkring de 14-16 grader.
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 98,00 DKK |
|
|
 |
 |
| H. M. Borges Madeira 5 Years - Medium-Sweet |
En Madeira, der frigives efter mindst 5 års lagring af vinen, og som først har gennemgået 'estufagem' i 90 dage. Druen er den alsidige Tinta Negra Mole, der dækker cirka 3/4 af øens vinmarker. Denne drue siges at være en krydsning mellem Pinot Noir og Grenache; altså en rød drue, men idet man ikke macererer drueskindet, så er resultatet stadig en hvid vin.
Dette er en prisgunstig Madeira med let alderspræg i en frisk stil med let sødme og en forfriskende syre. Der er friske frugt og nerve i vinen, som er fyldig og intens med flot længde i eftersmagen. Duft og smag har det karakteristiske karameliserede frugtpræg og den pikante syre med et svagt oxideret præg fra lagringen på store fade.
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 99,00 DKK |
|
|
 |
 |
| Justino Henriques Madeira 10 Years Old Reserve |
En klassisk hedvin, fremstillet med udgangspunkt i druerne Boal, Malmsey og Tinta Negra Mole fra øens sydvestvendte terrasser, hvor druerne opnår højere sukkerindhold end fra de højere beliggende og nordvendte vinmarker.
Vinifikationen er traditionel med anvendelse af ståltanke (Estufagems), hvor vinen opvarmes og gennemgår den særlige proces, der gør madeira-vinen så karakteristisk.
Sidenhen sammestikkes vinen af Boal, Malmsey og Negra Mole og gennemgår en modning i mindst 10 år på større fade, hvor den opnår sin særlige farve, aroma og smag samt optager karakter fra fadet og oxideres yderligere.
Farven er ravgylden med den typiske grøn-brunlige kant. Vinen har som følge af udviklingen på fad opnået en kraftig duft af moden frugt med ristet sødme og markant syre, som afbalancerer sødmen, der svæver et ubestemmeligt sted mellem Boal og Malmsey. I munden er sødmen tilstede, men kompenseres igen af knitrende syrer og koncentration i et harmonisk helhedsindtryk. Smagen har både fyldige og intense noter af tørret frugt, røgede aromaer og en herlig oxideret friskhed, der giver masser af nydelse for de sensoriske organer.
Vinen holder sig - grundet den voldsomme behandling under sin opvækst - meget længe efter åbning, så der er rig mulighed for at nyde et enkelt glas i ny og næ.
Læs mere her... |
 |
|
NU PR. STK. 185,00 DKK |
|
|