Chateau D´Angeludet - Margaux 2006

325,00 DKK 369,00 DKK (spar 44,00 DKK)
Årgang 2006 fra Château D´Angludet er et fantastisk godt køb. En stor vin, der kan nydes nu, men hvor der - som altid - venter den meget tålmodige en stor oplevelse. Klassisk og flot Margaux. Fremhævet som TOPVINEN i B.T., der skrev; "Super flot, klassisk Margaux-vin, tør, medium kraftig, elegant vin med god velintegreret tannin i flot smag af moden mørk bærfrugt, krydderurter, toast, lidt egetræsvanilje og lidt mørk chokolade".
Model/varenr.: 110 4460

Chateau D´Angeludet - Margaux 2006

Årgang 2006 fra Château D´Angludet er et fantastisk godt køb. En stor vin, der kan nydes nu, men hvor der - som altid - venter den meget tålmodige en stor oplevelse. Klassisk og flot Margaux.

Fremhævet som TOPVINEN i B.T., der skrev; "Super flot, klassisk Margaux-vin, tør, medium kraftig, elegant vin med god velintegreret tannin i flot smag af moden mørk bærfrugt, krydderurter, toast, lidt egetræsvanilje og lidt mørk chokolade".

Blandt de bedste i Margaux. Château D´Angludet kan på det varmeste anbefales. Det ER simpelthen et af de bedste køb, man hvert år kan gøre i Margaux.

Slottets historie går helt tilbage til 1150, hvor det blev opført som en herregård. Slottets nyere historie begyndte i 1961, hvor Peter Sichel købte slottet og dermed startede sit vineventyr i Bordeaux. Peter A. Sichel genskabte slottets storhed, markerne blev udvidet og kældrene renoveret. Siden 1961 er slottets vin steget stødt i anseelse for hvert år der er gået. Skulle 1855-klassifikationen revurderes - ja, så ville der med sikkerhed blive gjort plads til Château D´Angludet højt oppe på listen.

En kasse indeholder 12 fl. - 75 cl.


Producenten er Maison Sichel, den verdensberømte Bordeaux-familie:

Familienavnet "Sichel" er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Familien etablerede sig i Bordeaux i 1883. Igennem årene har familien opbygget det mest respekterede familieejede handelshus i regionen - både med produktion og handel af regionens vine. Succesen kan tilskrives en både kreativ og meget innovativ tankegang, der samtidig respekterer regionens traditioner. Familien er partejer i én af verdens mest ansete og respekterede ejendomme, nemlig ingen ringere end selveste Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château D´Angludet i Margaux, der i dag anses for en af de allerbedste Cru Bourgeois vine på Médochalvøen. Château D´Agludet er familiens base. Peter A. Sichel købte slottet i 1961 og de fem brødre, der i dag har ansvaret for firmaets drift, er opvokset på Château D´Angludet, hvor de alle fem har fået vinproduktion ind med modermælken.

I 1967 etablerede Peter A. Sichel vineriet CAVE BEL-AIR i Saint-Maixant, tæt på Bordeaux. Dermed blev familien det første handelshus, der ikke kun forhandlede regionens vine, men som også involverede sig direkte i produktionen af vinene. Dette gjorde Sichel i stand til at kontrollere kvaliteten hele vejen fra druer til vin.

I starten af 1990´erne købte familien Domaine Du Trillol i Corbières. I løbet af de forgangne 16 år har winemaker Ben Sichel, der samtidig er ansvarlig for frembringelsen af Château D´Angludet, skabt én af de allerbedste sydfranske vine. Domaine Du Trillol er nok "best value for money", der overhovedet kan opdrives i Corbières.

Vi er stolte over at tilbyde vine fra Sichel, en familie med stolte traditioner og med kvalitet som overordnet målsætning i alt hvad de beskæftiger sig med.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk